Danskerne har stemt: Finalister til Danskernes Idrætspris fundet
4.12.2019 09:03:03 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

En café drevet af frivillige, der er blevet til et lokalt samlingspunkt og en slags moderne fælleshus i den østjyske idrætsforening, Beder-Malling, en succesfuld randrusiansk fodboldlinje for unge, der samarbejder med kommunen og ungdomsskolen, der blandt andet tilbyder morgentræning, inden skoledagen begynder, og et nyt idrætstilbud fra Midtmors Sportsforening til bevægelseshandicappede børn, foranlediget af en efterspørgsel fra en gruppe forældre.
Tre vidt forskellige idrætsprojekter, men fælles for dem alle er, at de har fået danskerne til tasterne og er de projekter med det højeste antal stemmer. Dermed har alle tre kandidater sikret sig en finaleplads i konkurrencen om Danskernes Idrætspris.
Nu skal vinderen findes
Nu er det så op til bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund (DIF) at beslutte, hvilket initiativ der skal gå hele vejen og modtage prisen og de medfølgende 100.000 kroner.
Udover DIF er det e-Boks og P4, der står bag Danskernes Idrætspris, og det var dommerpaneler i otte P4-distrikter, der udvalgte tre regionale vindere hver, der skulle sendes videre til afstemning. Nu er de i alt 24 initiativer barberet ned til tre finalister via afstemning blandt danskerne. 12.698 danskere var inde på Danskernes Idrætspris-hjemmesiden og stemme på deres favorit til prisen.
Den endelige vinder skal nu findes på baggrund af en række kriterier, der blandt andet går på, at projektet i særlig grad skal gavne den lokale foreningsidræt, styrke fællesskabet og glæden ved at være aktiv i en idrætsforening.
”Det har været et flot felt af indstillinger, vi har fået fra danskerne. Projekter, der alle rammer ned i, hvad foreningslivet kan, men som også viser, hvordan det kan udvikles. Nu glæder vi os til at vælge en vinder blandt de tre finalister og hylde denne med stor anerkendelse og et flot beløb til videreudvikling af projektet, ” siger formand i DIF, Niels Nygaard.
Om de tre finalister:
- Fodboldlinjen Randers (Indstillet i Østjylland): En breddelinje for folkeskoleelever fra 5.-9. klasses drenge og piger, som gerne vil spille fodbold, opleve et godt socialt samvær og få læring igennem træning og undervisning. Fodboldlinjen er den største af sin slags i Norden og er et tæt samarbejde mellem Randers Kommune og Randers Ungdomsskole. Elever på Fodboldlinjen modtager træning to timer om ugen som morgentræning kl. 06.15-07.45, inden skoledagen begynder.
- Café Klubånd (Indstillet i Østjylland): Over 100 frivillige driver caféen i Beder-Malling Idrætsforening, der fungerer som et moderne forsamlingshus. Her bliver der skabt et fællesskab på tværs idrætsgrene, kultur og alder. Det er drevet af frivillige på tværs af de to kommuner, Beder og Malling, og skaber et unikt fællesskab om idrætten.
- Midtmors Parasport (Indstillet i Midt-og Vestjylland): Et nyt tiltag i foreningen Midtmors Sportsforening etableret på foranledning af forældre, der efterlyste et idrætstilbud til deres bevægelseshandicappede børn. Den efterspørgsel imødekom foreningen, og det resulterede i, at der nu er 8 børn tilmeldt. Træneren er uddannet fysioterapeut og har været gymnastiktræner i mange år. Der bliver lagt vægt på leg, motorik, bevægelse, boldspil m.m., og forældrene får dannet et vigtigt netværk.
Om Danskernes Idrætspris:
DIF, e-Boks og P4 står bag Danskernes Idrætspris. Det er dommerpaneler i otte P4-distrikter, der har udvalgt tre regionale vindere fra hvert distrikt, der blev sendt videre til afstemning. De i alt 24 initiativer er nu blevet skåret ned til tre finalister via en afstemning blandt danskerne. Intet mindre end 12.698 danskere var inde på danskernesidrætspris.dk og stemme på deres favorit til prisen. Vinderen af Danskernes Idrætspris afsløres til DR’s sportsshow SPORT 2019 den 4. januar 2020 i Jyske Bank Boxen.
Nøgleord
Kontakter
Niels NygaardFormand
Tlf:43262005 / 20737112nny@dif.dkSuzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
Om e-Boks
5 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. Herudover er der yderligere 11 mio. borgere, der modtager posten digitalt i resten af Norden og andre lande. I 2018 blev 485 mio. dokumenter leveret via e-Boks. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere.
e-Boks er ligeligt ejet at Nets og PostNord.
Læs mere på www.e-boks.dk
Om DIF
DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.200 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

