Danskerne har købt bolig for 130 milliarder kroner i år
Danskerne har brugt mere end 130 milliarder kroner på boliger i de første tre kvartaler af 2017. Det er 16 procent mere end i samme periode sidste år. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk for handelsaktiviteten på boligmarkedet.
”Når renten er så lav, som den er, mindsker det købernes omkostninger til at låne penge, og det øger det råderum, de har til at købe bolig. Det giver en generel optimisme på markedet, der øger antallet af handler og konkurrencen om boligerne, og det presser priserne i vejret. Derfor ser vi nu, at danskerne bruger mange flere penge på boliger end tidligere,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Det er ikke kun det beløb, vi bruger på boliger, der er steget. I de første tre kvartaler af i år er antallet af handler også steget. Stigningen for huse lyder på 10 procent, 27 procent for fritidsboliger og 32 procent for ejerlejligheder.
Fald i salget af ejerlejligheder
Der er altså massive stigninger i antallet af handler – især på ejerlejligheder. Men ser vi i stedet alene på salget af ejerlejligheder i tredje kvartal af 2017, er der derimod sket et lille fald på lidt over 100 handler i forhold til tredje kvartal af 2016. Det sker, selv om der i perioden er handlet for flere penge end sidste år.
”Det interessante ved faldet er, at det især er i Aarhus og dels i København, at antallet af handler falder. De byer, der traditionelt har drevet markedet for lejligheder, tager altså en lille puster lige nu. Men fordi priserne her er steget henholdsvis små seks og godt 12 procent, er faldet i antallet af handler i tredje kvartal ikke nok til at ændre på, at der bliver brugt flere penge på ejerlejligheder end tidligere,” forklarer Birgit Daetz.
2017 bliver rekordår
Til trods for at markedet for ejerlejligheder i tredje kvartal ikke har kunnet leve op til antallet af salg i samme periode i 2016, så er Birgit Daetz optimistisk på vegne af resten af 2017 i forhold til muligheden for at overgå den sum, danskerne brugte på boliger sidste år.
”I hele 2016 brugte danskerne 149 milliarder kroner på boliger, så vi er allerede tæt på det resultat i år. Fremskriver vi salget af villaer og rækkehuse, vil det alene kunne indbringe de 19 milliarder, der mangler for, at 2017 kan overgå sidste år. Dertil kan vi lægge, den sum vi bruger på ejerlejligheder og fritidsboliger. Bliver 2017, som ventet, bedre end 2016, vil det være rekord for dette årti.”
Omsætning boligsalg i årets første 3 kvartaler i 2011-2017 (i milliarder kroner)
Boligtype |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
Villaer/rækkehuse |
38,3 |
41,0 |
45,3 |
50,7 |
69,3 |
70,5 |
81,8 |
Ejerlejligheder |
11,5 |
14,2 |
17,7 |
22,9 |
32,9 |
35,7 |
39,9 |
Fritidsboliger |
3,9 |
4,4 |
4,7 |
5,0 |
6,3 |
6,7 |
8,9 |
Total |
53,7 |
59,6 |
67,7 |
78,7 |
108,5 |
112,9 |
130,6 |
Øvrige nøgletal:
- I de første tre kvartaler af 2017 har danskerne brugt 8,9 milliarder kroner på at købe fritidsboliger. Det er mere end hele sidste år.
- Vallensbæk, Ishøj og Svendborg kommuner har oplevet den største fremgang i antallet af handlede villaer og rækkehuse på mellem 48 og 35 % i de tre første kvartaler sammenlignet med samme periode i 2016.
- Det samlede beløb brugt på ejerlejligheder er faldet 21 procent i Aarhus Kommune i tredje kvartal af 2017 sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet er 2 procent, hvis vi ser på årets første tre kvartaler sammenlignet med de første tre kvartaler af 2016.
Månedlig pressemeddelelse på handelsaktivitet
Hver måned udsender Boligsiden.dk en pressemeddelelse omhandlende den seneste måneds handelsaktivitet. Vi offentliggør handelsaktiviteten for oktober i en pressemeddelelse den 22. november. Inden da udkommer vi med den månedlige udbudsstatistik den 2. november og Boligsidens Markedsindeks, der opgør salgspriser, salgstider og nedslag, den 8. november.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget dykkede i årets første kvartal18.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt færre boliger i første kvartal 2024 end i fjerde kvartal 2023, som primært skyldes ændringerne i boligskatten.
Nye tal: Sådan udviklede boligpriserne sig i årets første kvartal11.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at huspriserne forblev uændret fra fjerde kvartal 2023 til første kvartal 2024, mens både lejligheds- og sommerhuspriserne faldt i perioden.
Forår på boligmarkedet: Boligudbuddet steg i april5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser, at der var flere boliger til salg i april end i marts måned.
Boligsalget steg i februar21.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt flere boliger i februar end i januar måned. Samtidig overgår boligsalget for februar i år niveauet fra før corona for alle boligtyper på nær ejerlejlighederne.
Lejlighedspriser overrasker: Ingen prisfald i februar14.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at priserne for ejerlejligheder forblev på samme niveau i februar som i januar måned. Udviklingen indikerer, at lejlighedspriserne er mere modstandsdygtige over for de nye boligskatteændringer end først antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum