Danskerne har flere og billigere boliger at vælge imellem
10.5.2023 06:59:33 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Danskere på boligjagt har flere valgmuligheder end på samme tidspunkt sidste år. Samtidig er udbudspriserne på huse og lejligheder lavere end for et år siden, så man får lidt mere bolig for pengene. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Der var 28.853 parcel- og rækkehuse til salg ved udgangen af april måned. Det er næsten 5.800 flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet af huse ligger dog fortsat på et forholdsvist lavt niveau. Samtidig stod 6.409 ejerlejligheder til salg, det er godt 600 flere end for et år siden.
”Antallet af huse og ejerlejligheder til salg steg igennem det meste af 2022. 2022 var præget af usikkerhed som følge af Ruslands krig i Ukraine, renterne steg, og priserne på energi og dagligvarer gik op. Det fik danskerne til at være mere tilbageholdne med at købe bolig. Sammenlignet med for et år siden har danskere på husjagt i dag 25 pct. flere huse at vælge imellem, mens der er knap 11 pct. flere ejerlejligheder på ejendomsmæglernes hylder,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, og fortsætter:
”Når det er forår, kommer sælgerne typisk på banen, og der kommer flere boliger på markedet. I foråret 2023 kan det se ud til, at køberne er mindre tilbageholdne, end de var sidste år. De seneste måneder har antallet af huse til salg ikke ændret sig så meget, men på ejerlejlighedsmarkedet tages der lidt flere boliger af markedet, end der kommer til, og antallet af ejerlejligheder til salg er faldet de seneste seks måneder.”
Lavere udbudspriser
Samtidig med at der er flere boliger at vælge imellem end sidste år, er de også billigere. I slutningen af april var udbudspriserne på huse omkring 2,4 pct. lavere end for et år siden – og godt 3 pct. lavere på ejerlejligheder. Et typisk hus på 140 kvm. annonceres nu i gennemsnit til en pris på godt 2,7 mio. kr. Det er omkring 66.000 kr. mindre end for et år siden. Udbudsprisen på en typisk ejerlejlighed på 85 kvm. er omkring 3,3 mio. kr. Det er godt 100.000 kr. mindre end for et år siden.
”Både huse og ejerlejligheder står til salg til lavere priser end for et år siden, så boligkøberne får flere kvadratmeter for de samme penge. Samtidig er både renter og energipriser lavere, end da de toppede i efteråret 2022, så det kan gøre det lettere at få opfyldt boligdrømmen end for blot et år siden,” siger Ane Arnth Jensen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar om Kommissionens forslag til en handlingsplan for dronesikkerhed og anti-dronesikkerhed11.3.2026 12:55:07 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget for samfundssikkerhed og beredskab om droner.
Pengeuge 2026 er åbnet - en hel uge med finansiel forståelse på skoler i hele landet9.3.2026 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag startede Pengeuge 2026 for 13. gang. Denne gang med et særligt råd til de unge om ikke ukritisk at stole på de ”gode råde”, der florerer online og være på vagt overfor nemme penge.
Færre unge ender som dårlige betalere9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unges købekraft er genoprettet efter inflationskrisen, og de unge tager færre dyre forbrugslån
Otte ud af ti unge førstegangskøbere i hovedstaden får økonomisk hjælp med hjemmefra, når de køber bolig9.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejen ind på det københavnske ejerboligmarked er blevet udfordrende for flertallet
Danske ejerlejligheder er dyrere end nogensinde før9.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for februar 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum