Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Danskerne har fået nye naboer

Del
Ny analyse fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i løbet af de seneste 31 år er begyndt at bo mere blandet med resten af befolkningen. Til gengæld lever de rigeste og fattigste danskere i dag mere adskilt.

En ny analyse fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at overordnet set bor førtidspensionister, beskæftigede og ufaglærte stadig på kryds og tværs ved siden af hinanden. Men de seneste 31 år er de rigeste familier i højere grad flyttet sammen i velhaverområder, mens de fattigste familier i højere grad er henvist til andre kvarterer. Derimod bor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre isoleret end tidligere, hvilket blandt andet skyldes, at kommunerne er lykkedes med at ændre sammensætningen af boligområder, så de almene boliger ligger mere spredt.

”Det er en myte, når man i den offentlige debat får indtryk af, at danskerne og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere lever mere og mere opdelt,” forklarer en af forskerne bag analysen, professor Anna Piil Damm, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Sammen med postdoc Ahmad Hassani, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS, og seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed, har de minutiøst kortlagt de beboede områder i Danmark. Analysen er en opfølgning på og forbedring af en tidligere, lignende analyse fra 2006.

D-indeks måler boligmæssig opdeling
Ved at kortlægge boligområder og ved at koble det med befolkningsregistre kan forskerne beregne et såkaldt D-indeks, der på en skala fra 0 til 100 måler, hvor opdelt et område er for forskellige sociale grupper som for eksempel beskæftigede, ikke-beskæftigede og kortuddannede.

”Generelt er D-indeksene lave og relativt stabile, hvilket viser, at de forskellige sociale grupper bor blandet på kryds og tværs,” fortæller Anna Piil Damm.

Når det gælder ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, er der imidlertid sket en markant forandring.

”I hele perioden har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere boet ret adskilt fra resten af befolkningen. Men selvom andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget fra 1,4 pct. til 7,9 pct. i perioden, er D-indekset for denne gruppe faldet fra høj til moderat. På landsplan er D-indekset for denne gruppe faldet 20 pct., og der er i dag ingen kommuner med en høj etnisk adskillelse,” siger Anna Piil Damm.

Rige og fattige er flyttet fra hinanden

De rigeste og de fattigste danskere er derimod begyndt at bo mere og mere opdelt de seneste 31 år, viser analysen. D-indekset er gået fra lav til moderat siden 1986.

For de rigeste husholdninger er D-indekset på landsplan gået fra 32 til 35, og D-indekset for de fattigste husholdninger er gået fra 30 til 36 i perioden. Og det er en ny tendens, påpeger professor Anna Piil Damm.

”Da vi lavede den første undersøgelse af boligområder i 2005, kunne vi ikke finde tegn på, at de rigeste og fattigste danskere bor mere adskilt, men det finder vi altså nu 15 år senere. Det er formentligt en konsekvens af, at indkomstuligheden i Danmark i samme periode er øget,” siger hun.

Flere kommuner med højt D-indeks

Særligt bekymrende er det, at der de sidste 15 år er blevet flere kommuner, som har mange boligområder, hvor de fattigste danskere lever for sig selv, påpeger postdoc Ahmad Hassani, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

”I perioden 1988-2005 var der enkelte kommuner, hvor D-indekset for husholdninger med de laveste indkomster var mellem 30 og 40, men der var ikke de store ændringer i perioden. I 2015 ser vi imidlertid, at der er betydelig flere kommuner med D-indeks mellem 30 og 40, og for første gang er D-indekset for husholdninger med de laveste indkomster i tre kommuner over 40.”

Læs hele artiklen på Aarhus BSS InSights

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Professor Anna Piil Damm, Institut for økonomi, Aarhus BSS.
Mail: apd@econ.au.dk
Tlf.nr: 8716 5146


Postdoc Ahmad Hassani, Institut for økonomi, Aarhus BSS.
Mail: ahass@econ.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Om Aarhus BSS

Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye