Danskerne glemmer at tjekke pensionen ved ægteskab og skilsmisse
Færre end én ud af ti danskere husker at tjekke eller ændre deres pensionsordning, når de bliver gift eller skilt. Endnu værre står det til, når danskerne får børn. Her er det kun to procent, der tjekker op på deres pensionsordning.
Det viser en ny Epinion-undersøgelse fra Forsikring & Pension op til Pensionsdagen på søndag. Her går vi over til vintertid og får dermed en ekstra time i døgnet. Pensionsbranchen opfordrer alle danskerne til at bruge den ekstra time på at få styr på deres pensionsordninger.
- Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ens forsikringer i pensionsordningen ikke bliver justeret, når man bliver gift, skilt eller får børn. Når ens liv ændrer sig, bør det være naturligt, at danskerne samtidig tilpasser deres pensionsordninger til deres nye livsforhold, siger Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension.
Det sker bare ikke. Under hver tiende dansker tjekker op på pensionen og de tilhørende forsikringer, når de bliver gift eller skilt. Det kan få kedelige konsekvenser for de efterladte, hvis en ægtefælle eller forælder dør.
- Det kan sætte de pårørende i en vanskelig situation, hvis for eksempel livsforsikringen i pensionsordningen går til de forkerte personer, fordi man glemte at begunstige de rette personer, siger Anne Seiersen.
Glemmer forsikringerne
Manglende viden er den største årsag til, at danskerne glemmer at tjekke pensionen, når deres liv ændrer sig. Mange ved slet ikke, at de har forsikringer i deres pensionsopsparinger, viser undersøgelsen fra Epinion. Her svarer hele 22 procent af danskere med en pensionsopsparing, at de ikke ved, om deres pension indeholder forsikringer. Det skal Pensionsdagen hjælpe med at minde danskerne om.
- Ud over de personlige konsekvenser, risikerer børnene at få en økonomisk øretæve, hvis den ene eller begge forældre går bort. Hvis man vil give sine børn mest muligt tryghed, er det derfor vigtigt at tjekke, om man har den rigtige børnepension, eller om man skal have tilrettet livsforsikringen i sin pensionsordning, så den dækker ens børn på bedste vis, hvis man dør, siger Anne Seiersen.
På PensionsInfo.dk kan man nemt få et overblik over sin pensionsordning og tilhørende forsikringer.
Læs mere på Pensionsdagen.dk eller tjek din pension på PensionsInfo.dk
Kontakter
Pressetelefon: 41919101
Vedhæftede filer
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsbranchen er klar til samarbejde om mere skov i Danmark23.4.2024 12:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet peger på, at der skal udlægges flere arealer til skov. Pensionsbranchen står klar med de nødvendige investeringer til gavn for klimaet og vandmiljøet, hvis politikere og branche sammen kan skabe rammerne for det.
Stormfloden, der ramte Danmark, kalder på bedre klimaforebyggelse20.4.2024 07:57:05 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det seks måneder siden, at den kraftige stormflod ramte de danske kyster og forvoldte skader for mere end en milliard kroner. Danmark skal prioritere forebyggelse langt bedre, mener forsikringsbranchen.
Pensionsbranchen: Ny ældreaftale baner vej for flere plejeboliger18.4.2024 19:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske ældreaftale tager vigtige skridt til at afhjælpe problemerne med de manglende plejeboliger. Stor ros til aftalen, lyder det fra Forsikring & Pension.
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 202318.4.2024 11:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Skybrud over Aarhus Kommune i oktober giver Aarhus en ærgerlig 2023-rekord i skader efter skybrud. København og Odense følger lige efter i et rædselsår for skybrudsskader, viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Det får nu branchen til at kalde på handling og klimaforebyggelse.
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum