L&F

Danskerne går sjældnere i supermarkedet

Del
Danskernes indkøbsmønstre har ændret sig markant gennem de senere år. F.eks. køber danskerne sjældnere ind og placerer oftere deres stor-indkøb i lavprissupermarkederne. Det viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer.

Vi foretager markant færre indkøbsture efter dagligvarer i dag, end vi gjorde for fire år siden. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup og GfK Consumerscan har lavet for Landbrug & Fødevarer.

Undersøgelsen viser, at danskerne i dag handler syv gange mindre om året, end de gjorde for fire år siden.

I 2012 købte den gennemsnitlige dansker ind 189 gange på et år ifølge tal fra GfK Consumerscan. Det tal er i dag faldet til 182 gange om året svarende til 3,5 gange om ugen for den typiske dansker. Generelt har der været en faldende tendens i indkøbsfrekvensen de senere år. Det stiller store krav til detailhandlen, der nu skal være endnu mere opmærksomme på forbrugerne.

Marianne Gregersen, der er forbrugerøkonom hos Landbrug & Fødevarer, siger:

”Det er vigtigere end nogensinde før at møde forbrugeren med præcis det udvalg og de kvalitetsfødevarer, de efterspørger. For når danskerne ændrer deres indkøbsvaner på den måde, de gør, og f.eks. køber sjældnere ind, skal både detailhandlen og hele fødevaresektoren arbejde endnu hårdere på fortsat at sikre forbrugerne et spændende og indbydende udvalg af fødevarer i købsøjeblikket.”

Undersøgelsen viser også, at langt størstedelen af forbrugerne, hele 76 pct. af danskerne, planlægger deres indkøb på forhånd. Det gælder især for indkøb til aftensmaden:

”Man kan lidt populært sige, at indkøbet allerede begynder hjemme hos forbrugerne, når de forbereder ugens madplan, eller når de sidder og skriver på indkøbslisten,” siger Marianne Gregersen.

Undersøgelsen om danskernes indkøbsvaner er lavet forud for Landbrug & Fødevarers store branchedag ’Fødevaredagen’, der samler alle led i fødevarebranchen til en faglig dag, hvor der deles ny viden om forbrugertrends og nye tendenser.

Prisregn ved Fødevaredagen 
På Fødevaredagen blev fødevarebranchens fremmeste også hædret med forskellige priser.

Vinderne af ’De økologiske køkkenroser’ blev: 
Central- og hospitalskøkkener: Mona Carøe, Patientkøkkenet og kantinen på Regionshospitalet Randers

Daginstitutioner, mad til børn og unge: Connie Wipplinger, Madhuset Ørestad Skole

Plejehjem med lokale produktionskøkkener eller levebo-miljøer: Conny Thorhauge Rønnow, Vores Køkken, Skanderborg

Sociale institutioner og levebo-miljøer: Ann-Mari Matzen, Margueritten, Snekkersten

Vinderen af Kantinepriserne blev: 

Bedste kantine på uddannelsessteder: Kantineleder Kasper B. Andersen fra UCC Campus Nordsjælland
Bedste kantine for virksomheder: Kantineleder Giovanni Fico fra kantinen hos advokatfirmaet Bech-Bruun

Vinderne af Mejeriprisen blev:
 
Rema 1000 i Allerød i kategorien ’Discount’ og Meny i Hørsholm i kategorien ’Supermarked’

Vinderne af Frugt- og grøntprisen blev: 
Føtex på Nørrebro i København i kategorien ’Supermarked’ og Lidl i Thisted i kategorien ’Discount’

Vinderne af Slagterprisen blev
Palle Christensen fra Slagter Frimann i Roskilde i kategorien ’Privatslagtere’ og slagtermester Søren Rasmussen fra Meny i Hellerup i kategorien ’Slagtere i supermarkedskategorien’


For yderligere information, kontakt: 
Pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Linda Gjaldbæk Hansen, på tlf.: 26 84 28 80 eller mail: lgjh@lf.dk 

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye