Gjensidige

Danskerne føler sig ikke trygge ved førerløse biler

Del
Kun 22 % af danskerne vil føle sig trygge ved at sætte sig i en førerløs bil, og blot hver tredje synes, det er en god idé med selvkørende biler på de danske veje. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.
Foto til fri afbenyttelse. Fotograf: Nabeel Syed.
Foto til fri afbenyttelse. Fotograf: Nabeel Syed.

Førerløse biler ser unægtelig ud til at blive en del af fremtidens trafik på de danske veje. Men opbakningen til den nye testordning er ikke overvældende. Blot 37 % af danskerne synes i meget høj eller høj grad, at det er en god idé, at der testes førerløse biler på vejene i Danmark. Samtidig vil 22 % føle sig utrygge ved at sætte sig ind i en selvkørende bil. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

”Undersøgelsens resultater vidner om, at det ikke er alle danskere, der er helt parate til at byde selvkørende biler velkommen på vejene. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan virke skræmmende og usikkert. Men det er nødvendigt, at vi kigger på mulighederne, hvis vi på sigt vil reducere trængsel på vejene, have færre trafikdrab og ulykker samt vise mere hensyn til miljøet,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Blandet holdning til førerløse biler

Undersøgelsen giver ikke et entydigt billede af, om danskerne er for eller imod førerløse biler. For der er ligeså mange, der er usikre ved udsigten til biler uden bilister, som der er tilhængere. Men selvom der stadig er en del ubekendte faktorer, så er det ifølge Kim Rud-Petersen nødvendigt, at vi tester mulighederne af.

”I forsikringsbranchen følger vi udviklingen med stor interesse, da der er nogle spændende skadesforebyggende og klimavenlige muligheder i førerløse biler. Det kan godt være, at trafikken generelt er blevet mere sikker, men antallet af tilskadekomne og dødsfald i trafikken er stadig for højt,” siger Kim Rud-Petersen.

Menneskelige fejl er skyld i de fleste ulykker

En undersøgelse fra Vejdirektoratet har tidligere vist, at mellem 15 og 30 % af dødsulykkerne i trafikken muligvis kunne være undgået, hvis alle biler i Danmark var førerløse.

”Vi ved, at de fleste trafikulykker skyldes menneskelige fejl, hvilket blot gør vores interesse i selvkørende biler endnu større. For høj hastighed, alkohol og uopmærksomhed er i dag afgørende i ulykkerne, men de kan blive ligegyldige faktorer, hvis bilerne selv kan finde fra A til B,” siger Kim Rud-Petersen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i juni 2017 blandt 1705 repræsentativt udvalgte danskere.

I hvor høj grad synes du, at det er en god idé, at det nu er muligt at teste førerløse biler på de danske vej?

  • I meget høj grad 12 %
  • I høj grad 25 %
  • Hverken eller 25 %
  • I lav grad 13 %
  • I meget lav grad 13 %
  • Ved ikke 12 %

Vil du føle dig tryg ved at køre i en førerløs bil?

  • Ja 22 %
  • Nej 42 %
  • Ved ikke 36 %

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto til fri afbenyttelse. Fotograf: Nabeel Syed.
Foto til fri afbenyttelse. Fotograf: Nabeel Syed.
Download
Kim Rud-Petersen. Fotograf: Lars Svankjær.
Kim Rud-Petersen. Fotograf: Lars Svankjær.
Download

Information om Gjensidige

Gjensidige
Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV

70 10 90 09https://www.gjensidige.dk/

Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye