Danskerne er vilde med ferie i Danmark
Næsten hver anden dansker fravælger i år charterrejsen eller udlandsturen for i stedet at holde sommerferien i Danmark. Danskerne vil gerne i sommerhus og søger kultur- og naturoplevelser rundt om i landet, viser en undersøgelse fra YouGov lavet for GF Forsikring. Derfor slår GF Forsikring nu et slag for de gode oplevelser i Sommerdanmark.

Spørg meteorologen. Spørg landmanden, festivalgængeren, campisten, solbaderen eller grill-elskeren, og du vil oftest få det samme svar. Det danske sommervejr er lunefuldt og ikke sådan lige til at forudse. Alligevel vælger tæt på hver anden dansker i år at holde sommerferien herhjemme.
Staycation og nære værdier
En ny undersøgelse fra YouGov lavet for GF Forsikring viser, at 41% af danskerne vælger udlandsturen fra til fordel for sommerferie i Danmark. Det svarer til halvdelen af dem, der holder sommerferie og har besluttet, hvad ferien skal bruges til. Og mere end hver tiende danske familie (14%) vælger tilmed at lade ferien have udgangspunkt i hjemmet og tage på ture derfra. Det fænomen kaldes populært staycation.
- Hos GF Forsikring oplever vi, at det nære og det lokale både betyder meget og fylder meget for rigtig mange af vores kunder, både i hverdagen og i forhold til højtider og ferier. Og undersøgelsen synes at bekræfte, at det nære har en stor værdi for danskerne generelt, siger Pernille Vestergaard Roslev, marketing- og kommunikationschef hos GF Forsikring.
Del dine personlige oplevelsestips
Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti danskere krydrer deres primære ferie med endagsture rundt til oplevelser og seværdigheder i Danmark.
Danskerne har natur- og kultur-oplevelser øverst på ønskesedlen, og undersøgelsen viser også, at sjællænderne er dem, der oftest søger mod forlystelser.
- Vi ved fra GF Forsikrings mange lokale kontorer, at Danmark har masser af store og små oplevelser at byde på. Dem vil vi gerne hjælpe danskerne til at lære at kende. Derfor opfordrer vi til at dele personlige tips til gode sommeroplevelser, som man måske ikke lige finder på den lokale turistforenings hjemmeside, siger Pernille Vestergaard Roslev.
Du kan finde inspiration og dele dine tips på www.sommeroverskud.dk
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1012 interviews med danskere i alderen 18+ år i perioden 4.-7. maj 2018.
6 råd om ferie og forsikring:
- Inden du tager på ferie i udlandet, er det væsentligt at sikre, at du har en rejseforsikring, der dækker skader opstået under ferien samt evt. hjemtransport.
- Ferieophold i Danmark uden for hjemmet kan hos fx GF Forsikring dækkes af rejseforsikringen, hvis opholdet er på mere end 3 overnatninger.
- Dit gule sundhedskort sikrer dig i Danmark samt i Grønland og på Færøerne i forhold til adgang til læge og hospital.
- Skader opstået på dagsture i Danmark vil være dækket af din indbo- (tyveri) eller ulykkesforsikring (varigt men).
- Det blå EU-sygesikringskort dækker ved rejser i EU samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz på samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Det blå kort dækker ikke hjemtransport. Derfor er det nødvendigt at supplere med en rejseforsikring. Det blå sygesikringskort dækker ikke udenfor EU samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, så her skal du altid sørge for at have en rejseforsikring.
- Du bør overveje, om du også skal have en afbestillingsforsikring.
Kilder: GF Forsikring og Tænk.
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Forsikring a/s
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring a/s
25 års jubilæum: Susanne Bech Hauge30.7.2018 00:00:00 | Pressemeddelelse
NAVNE: Den 1. august er det 25 år siden, at fagspecialist Susanne Bech Hauge blev ansat på det kundeejede forsikringsselskabs hovedkontor i Odense.
Nyt formandskab for GF Fondens bestyrelse4.7.2018 00:00:00 | Pressemeddelelse
NYT FORMANDSKAB: Der er nye formandskaber og nye ansigter i GF Fondens bestyrelse. Jens Jørgen Vinther fra GF Nord afløser en af GF Forsikrings medstiftere, Ejler Jansen, på formandsposten, mens Jørgen Kristoffersen fra GF Vestsjælland bliver ny næstformand.
Robotplæneklipper sår tvivl om forsikringen, national2.7.2018 00:00:00 | Pressemeddelelse
Flere og flere danskere får trimmet matriklens grønsvær uden at løfte en finger - også i ferietiden. Hos GF Forsikring mærker man, at mange er usikre på forsikringen af den selvkørende haveassistent.
Danskerne er vilde med ferie i Danmark28.6.2018 00:00:00 | Pressemeddelelse
Næsten hver anden dansker fravælger i år charterrejsen eller udlandsturen for i stedet at holde sommerferien i Danmark, viser en undersøgelse fra YouGov lavet for GF Forsikring. Blandt de 10 mest anbefalede oplevelser i landet topper Asaa havn og strand.
25 ÅRS JUBILÆUM: Forsikringsdirektør med vilje og hjerte25.6.2018 00:00:00 | Pressemeddelelse
25 ÅRS JUBILÆUM: Den 1. juli er det 25 år siden, at Bjarne Toftlund skiftede revisionsbranchen ud med forsikringsbranchen. Siden 1999 har han været en del af topledelsen i det kundeejede forsikringsselskab.
Værn om din varevogn14.6.2018 00:00:00 | Pressemeddelelse
UNDGÅ DE LANGE FINGRE: En tømt varevogn kan have store konsekvenser for dig som håndværksmester. Derfor er det afgørende, at du har tjek på dine forsikringer. Du og dine svende kan køre tyven ud på et sidespor ved at følge nogle simple råd fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum