Nets

Danskerne er ’verdensmestre’ i brug af kontaktløse betalinger

Del

Danskerne har i den grad taget kontaktløse betalinger til sig. I december 2016 blev der foretaget mere end 15,5 million kontaktløse betalinger med Dankort, hvilket svarer til omkring 15% af alle betalinger med Dankort i samme måned.

Udviklingen gik hurtigt i 2016. Fra at knap 0,9% af betalingerne i slutningen af 2015 var kontaktløse, steg brugen markant gennem 2016 i takt med at butikkerne blev klar, og flere og flere danskere fik et Dankort med kontaktløs funktion. Ved udgangen af december 2016 havde over halvdelen af de udstedte Dankort og Visa/Dankort kontaktløs funktion, og antallet af kontaktløse betalinger var næsten 20-doblet til 15,5 millioner.

Imponerende ændring i betalingsadfærd

Der blev i alt foretaget 85,4 millioner kontaktløse betalinger med Dankort i 2016, hvilket i gennemsnit svarer til 25 betalinger med hvert af de kontaktløse Dankort, der var udstedt med udgangen af 2016.

På tværs af forskellige brancher opfordrer bl.a. kiosker, kantiner og cafeer deres kunder til at betale kontaktløst, da det går hurtigere og man derved hurtigere kan få afviklet en kø, og det lader til at mange danskere har taget positivt imod den opfordring. På godt et år har Danmark bevæget sig helt frem i førerfeltet over lande, der er flittigst til at betale kontaktløst:

”Danskerne har nærmest lavet en verdensrekord i ’ændring-af-betalingsadfærd-på-tid’. Vi har ikke hørt om, at andre lande har været så hurtige til at tage kontaktløse betalinger i brug i det omfang,” siger Jeppe Juul-Andersen, der Senior Vice President og ansvarlig for Dankort i Nets.

To ud af tre betalinger under 200 kr.

I takt med at vi vænner os til at betale med Dankort, også når det er helt små beløb, er gennemsnitskøbet faldet. I dag er mere end to ud af tre køb med Dankort under 200 kr., og her vil man med en kontaktløs betaling slippe for PIN-indtastning, så man kommer hurtigt videre.

En analyse for brug af kontaktløse betalinger med Dankort viser da også, at de fleste kontaktløse køb ligger under 200 kroner. Men der er en klar tendens til at flere og flere også vælger at betale kontaktløst, når beløbet overstiger 200 kroner, da den kontaktløse betaling for mange er blevet en vane.

Kontaktløse betalinger forhindrer afluring af PIN-kode

Misbrug med Dankort sker ofte fordi kortholderen først har fået afluret sin PIN-kode på en bar, i et supermarked eller et andet sted hvor man typisk står tæt og samtidig ikke er så opmærksom på at få afskærmet, når koden indtastes på terminalen. Når PIN-koden først er afluret, følger den kriminelle op ved at stjæle kortet. Ved kontaktløse betalinger er risikoen mindre for at man får afluret PIN-koden, da man ikke skal bruge den så ofte.

Nøgleord

Kontakter

Søren Winge, Pressechef hos Nets
T +45 29 48 26 46
E: swing@nets.eu

Information om Nets

Nets
Nets
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup

44 68 44 68https://www.nets.eu/dk-da

Følg pressemeddelelser fra Nets

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Nets

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum