Deloitte

Danskerne er Nordens flittigste til at bruge mobilen til at betale og sende penge

Del
Danmark er godt på vej til at blive ét af verdens første kontantløse samfund, hvilket kan få stor betydning for bl.a. bekæmpelsen af sort arbejde.
Nordic Mobile Consumer Survey 2017
Nordic Mobile Consumer Survey 2017

Smartphonen er godt på vej til at erstatte mønter og sedler og blive forbrugernes nye pengepung. De nordiske forbrugere har taget mobiltelefonen til sig og bruger den til alt fra betaling i butikker, til netshopping, og når de skal overføre penge til andre i en fart.

En ny undersøgelse fra Deloitte af de nordiske forbrugeres mobil-vaner viser, at over halvdelen på månedlig basis bruger telefonen til at lede efter varer på nettet samt til at tjekke saldoen i banken. Og tæt på halvdelen af de nordiske forbrugere betaler regninger og overfører penge til andre hver måned.                  

De danske forbrugere skiller sig imidlertid ud ved, at hele 30% har prøvet at bruge mobiltelefonen til betaling i en fysisk butik, mens svenskerne, nordmændene og finnerne ligger på henholdsvis 26%, 10% og 6%. Af de danskere, der har betalt med telefonen i en fysisk butik, har hele 82% desuden prøvet såkaldt kontaktløs betaling, hvilket er markant mere end vores nordiske naboer, da gennemsnittet for Norden er 45%.

Langt på rejsen mod det pengeløse samfund
Deloittes undersøgelse viser endvidere, at danskerne også er nordens flittigste til at overføre penge til andre personer med mobiltelefonen, som 57% af danskerne gør mindst på månedlig basis tæt forfulgt af svenskerne med 56% og nordmændene med 52%, mens finnerne halter markant bagefter med kun 15%. Blandt dem, der overfører penge med mobilen, er den mest udbredte metode app’s, der linker telefonnummeret med bankkontoen, som cirka 60% har anvendt tæt forfulgt af bank-apps med 57%.

”Danskerne er nået langt i rejsen mod det pengeløse samfund, og vi har førertrøjen i Norden, hvad angår at bruge telefonen som den nye pengepung. Udviklingen er i høj grad drevet af Danske Banks MobilePay-app, der tidligt har fået danskerne med på rejsen. Vi vurderer, at Danmark formentlig bliver ét af verdens første kontantløse samfund i en ikke så fjern fremtid. Det kan få stor betydning for indretningen af detailhandelsbutikkerne, for finanssektoren, for onlinebutikkerne og for bekæmpelse af sort arbejde,” siger Frederik Behnk, director og leder i Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.

Der er dog stadig udfordringer med at få forbrugerne med på at bruge telefonen, når der skal betales i de fysiske butikker. Blandt de forbrugere der ikke er kommet i gang endnu er årsagen, at tæt på halvdelen af de nordiske forbrugere ikke kan se fordelene, og en fjerdedel føler ikke, at det er sikkert nok endnu.

Deloittes Mobile Consumer Survey er udført med deltagelse af i alt cirka 5000 respondenter mellem 18 og 75 år i Danmark, Norge, Sverige og Finland i 2017.

Hent hele Deloittes Mobile Consumer Survey 2017 her.

Kontakter

Kontakt:
Frederik Behnk, director i Deloitte, tlf. 30 93 44 26, fbehnk@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25, mloendahl@deloitte.dk

Billeder

Nordic Mobile Consumer Survey 2017
Nordic Mobile Consumer Survey 2017
Download
Frederik Behnk, director i Deloitte
Frederik Behnk, director i Deloitte
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye