TEKNIQ Arbejdsgiverne

Danskerne er blevet mere kvalitetsbevidste

Del
Kvaliteten af arbejdet vægter stadig højere end prisen, når danskerne skal vælge håndværker. Det viser en befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov.
Hvad er vigtigst for dig, når du vælger håndværker?
Hvad er vigtigst for dig, når du vælger håndværker?

Danske boligejere har primært fokus på kvaliteten af det arbejde, der udføres, når de lukker håndværkere ind i deres hjem. I en befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov blandt godt 2.000 boligejere svarer 67 procent således, at det er arbejdets kvalitet, som vægter højest, når der skal vælges håndværker. Kun 19 procent svarer, at de primært har fokus på prisen.

Dermed er danskerne blevet endnu mere kvalitetsbevidste end for knap et år siden, hvor en tilsvarende undersøgelse viste, at 53 procent vægtede kvaliteten højest.

”Det understreger jo bare, hvor vigtigt det er, at man som boligejer sikrer, at de håndværkere, man benytter, er autoriseret og har de kompetencer, der er brug for. Er der eksempelvis tale om el- eller vvs-arbejde kan man tjekke, om virksomheden står i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister og er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne. På den måde har man den størst mulige sikkerhed for, at firmaet kan løse opgaven ordentligt,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Han hæfter sig i den forbindelse ved, at en undersøgelse tidligere har vist, at det kun er 36 procent af boligejerne, der altid undersøger, om håndværkerne har den nødvendige autorisation, mens 18 procent ”oftest” gør det.

”At tjekke autorisationen bør som sagt være det første, man gør. Især når man kontakter et firma, man måske ikke har brugt tidligere. Det er ikke nok bare at spørge naboerne til råds,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:

”Særligt i disse tider, hvor vi alle nok er en smule ekstra på vagt på grund af coronapandemien, er det vigtigt, at du føler dig tryg ved de håndværkere, du lukker din dør op for. Vi hører i øjeblikket jævnligt om danskere, der på grund af corona forståeligt nok er utrygge ved at tilkalde en håndværker. Derfor bør du også, når du ringer til firmaet, spørge ind til, hvad den gør for at minimere smitterisikoen, når medarbejderne er ude hos kunderne. Noget, som langt de fleste virksomheder da også har stort fokus på,” siger Simon O. Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91

Billeder

Hvad er vigtigst for dig, når du vælger håndværker?
Hvad er vigtigst for dig, når du vælger håndværker?
Download
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye