Loyalty Group

Danskerne elsker deres biler som aldrig før

Del
Der har aldrig været så mange biler i Danmark som nu. De bliver større og dyrere. De mest solgte mærker er Volkswagen, Peugeot og Toyota, men BMW, Volvo og Mercedes er mærkerne med de gladeste og mest loyale kunder. Den gennemsnitlige bilejers vurdering af egen bil er højere end nogensinde før, med andre ord: Danskerne elsker deres biler.

Jævnligt er der debat om biler herhjemme. Hvilken biltype er mest populær, hvordan udvikler bilerne sig, og hvad med priserne og brændstof? Men en ting er sikker, vi elsker vores biler. Ifølge FDM og bilstatistik.dk er der i dag mere end 3.000.000 biler i Danmark. Det er første gang nogensinde, at den danske vognpark har rundet 3 millioner i antal.

Danskerne bruger også deres biler mere og mere. Bilen er måske mere komfortabel og varm om vinteren, eller måske er det fordi, man kommer hurtigere frem til destinationen - i hvert fald viser den seneste måling fra Vejdirektoratet, at danskerne kører mere i bil. I 2017 blev der kørt 13 procent flere kilometer på de danske veje sammenlignet med 2009.

De mest købte bilmærker i Danmark er ifølge De Danske Bilimportører Volkswagen, Peugeot og Toyota. Vil man finde bilmærkerne med de gladeste og mest loyale kunder, så hedder mærkerne i top BMW, Volvo og Mercedes i nævnte rækkefølge. Resultaterne i den årlige kundetilfredshedsundersøgelse fra Loyalty Group og FDM, AutoIndex, viser, at BMW i 2018 for 7. år i træk vinder førstepladsen med 905 indekspoint ud af 1000 mulige. Det er det bedste resultat i undersøgelsens historie. Men det er ikke kun BMW, som har tilfredse kunder, lyder det fra direktør og seniorrådgiver Mikkel Korntved, som er ansvarlig for AutoIndex hos Loyalty Group:

“Generelt er alle danskere blevet mere tilfredse med deres bil. I de 16 år, hvor vi har gennemført AutoIndex, så har den gennemsnitlige vurdering af bil aldrig været højere end i årets undersøgelse.”

AutoIndex 2018 viser desuden, at danskerne har stor tiltro til både forhandler og værksted; 87% af de 36.000 adspurgte danske bilejere svarer, at de har fuld tillid til deres autoriserede værksted, og det er en rekordhøj score.

“Det flotte resultat fortæller mig, at bilproducenterne generelt er meget mere opmærksomme på at give deres kunder en god service, hvor end de møder dem,” siger Mikkel Korntved.

Danskerne efterspørger i stigende grad kvalitet og komfort. I en analyse fra Skatteministeriet tidligere i år fremgår det, at danskerne siden 2015 har købt større og dyrere biler. Det er især nedsættelsen på afgifter de forgangne år, som har haft betydning for, at danskerne kan tillade sig at gå en klasse eller to op.

Om AutoIndex

AutoIndex er en kundetilfredshedsundersøgelse blandt private bilejere, som siden 2002 årligt er udført af Loyalty Group i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark samarbejder Loyalty Group med FDM omkring offentliggørelse af undersøgelsens resultater. I 2018 har mere end 36.000 danske bilejere deltaget i undersøgelsen og besvaret . Alle bilmærker bliver målt på bilens egenskaber, oplevelserne hos forhandlerne i forbindelse med køb af bil, oplevelser på værkstedet i forbindelse med servicering af bilen samt kundernes loyalitet over for bilmærket.

Læs mere om årets undersøgelse: http://www.loyaltygroup.dk/autoindex

Nøgleord

Kontakter

Mikkel Korntved
Adm. direktør, seniorkonsulent
T: +45 7025 2627
M: +45 4011 4122
E: mk@loyaltygroup.dk


Alternativ kontakt:


Lars Jepsen
Researchchef, seniorkonsulent
T: +45 7025 2627
M: +45 2149 2961
E: lj@loyaltygroup.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Loyalty Group

Loyalty Group
Loyalty Group
Smedeland 30
2600 Glostrup

70 25 26 27http://www.loyaltygroup.dk

Loyalty Group hjælper virksomheder med at øge indtjeningen gennem et øget fokus på kundeloyalitetDen øgede kundeorientering er et middel til at fastholde kunderne, tiltrække nye kunder og skabe mersalg. Siden 1992 har Loyalty Group gennemført kundeorienteringsprojekter i 45 lande og i stort set alle brancher. Loyalty Group rådgiver ledelsen, skaber indsigt i kunderne, motiverer medarbejderne og optimerer kundevendte processer med et mål om at skabe lønsom vækst for sine kunder. Loyalty Group har blandt andre løst opgaver for så forskellige kunder som: Dyrenes Beskyttelse, Nasdaq OMX, Svanekøkkenet, AP Pension, BMW, Waoo, FLSmidth, Air Greenland og Jeudan.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye