Danskerne dropper tandlægebesøget under corona-krisen
22.4.2021 08:00:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Sundhedsvæsenet har været under et historisk pres gennem corona-krisen med en lang række udskudte behandlinger og perioder med fyldte sygehuse. Det er dog ikke kun i det offentlige sundhedsvæsen, at behandlinger er blevet udskudt, mange danskere har nemlig også selv droppet og udskudt undersøgelser.
Faktisk har hver femte dansker udskudt et tandlægebesøg under corona-krisen, viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring. Særligt slemt står det til blandt de 30-39-årige, hvor knap hver tredje har droppet en tid hos tandlægen. Tandlægerne har ikke været omfattet af nedlukningerne, og det er derfor bekymrende tal, fortæller fagchef i sundhed hos Gjensidige, Louise Brix.
”Tænderne er det eneste, hvor det offentlige sundhedsvæsen ikke yder markante tilskud til behandling, og hvis man udskyder tandlægebesøget, risikerer man at ende med en større regning senere hen både økonomisk, men særligt sundhedsmæssigt. Tændernes og mundhulens helbred spejler kroppens, og der ses ofte sammenhæng mellem tand- og mundsygdomme og andre alvorlige sygdomme,” siger Louise Brix.
Ikke kun tandlægebesøget aflyses
Det er dog ikke kun tandlægebesøget, som mange danskere har udskudt gennem corona-pandemien, viser undersøgelsen. Der har nemlig også været tendens til, at danskerne har undladt besøgene hos de praktiserende læger. Her svarer lidt over hver femte dansker også, at de af forskellige årsager har undladt at gå til lægen, og det kan lede til manglende diagnosticering af sygdom.
”Man skal gå til lægen, hvis man har symptomer på sygdom, og det er vigtigt, at man får konsulteret sin læge også selvom corona-pandemien gør, at der er sat nogle særlige retningslinjer op for både læge- og tandlægebesøg. Tidlig diagnosticering er altid vigtigt, og det er der størst chance for, hvis man får besøgt sin læge og tandlæge, til de anbefalede undersøgelser samt når man har symptomer på sygdom,” siger Louise Brix.
Danske Patienter har vurderet at der i 2020 blev foretaget 150.000 færre udredningsforløb end normalt, hvilket også leder til fx færre diagnosticeringer med hjerte- og kræftsygdomme. Ifølge Kræftens Bekæmpelse blev 33% færre personer diagnosticeret med kræft mellem marts og maj i 2020, end på et normalt år.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i marts 2021 blandt 1057 repræsentativt udvalgte danskere.
Har du undladt at gå til lægen under corona-krisen?
- Ja, var syg, men gik ikke til lægen 5%
- Ja, havde noget jeg skulle have tjekket, men gik ikke til lægen 13,3%
- Ja, havde en gammel aftale, som jeg aflyste 2,5%
- Ja, af anden grund 2,5%
- Nej 77,1%
- Ved ikke 1,4%
Skulle du have gjort en eller flere af følgende ting under corona-krisen, som du har droppet eller udskudt?
- Tandlægebesøg 21%
- Mindre operation 1,4%
- Større operation (fx i narkose) 0,7%
- Psykologbesøg 2,1%
- Andet 4,9%
- Ingen af ovenstående 71,6%
- Ved ikke/ønsker ikke at svare 2,2%
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

