Danskerne betaler 500 millioner kroner i skjulte gebyrer om året

Del

Når vi danskere køber ind på nettet, gør vi det i 30% af tilfældene i udenlandske webshops som eksempelvis Amazon. Det sker i lykkelig uvidenhed omkring, at vi ved hver eneste transaktion betaler gennemsnitligt 1,8% i et såkaldt valutakurstillæg til de danske banker. Det har forarget en dansk iværksætter så meget, at han i disse uger kæmper for at sætte fokus på problemet og samtidig har lanceret sit eget alternativ til bankernes praksis.

Dansk Erhverv har opgjort, at danske forbrugere handler for over 100 milliarder kroner om året via nettet, og af disse går de 30 milliarder til udenlandske webshops. Det er selvfølgelig et problem for danske webshops, men ikke mindst for danske forbrugere, der betaler over 500 millioner kroner i skjulte gebyrer til de danske banker.

Det er muligt, fordi bankerne lægger det såkaldte valutakurstillæg ind i det samlede transaktionsgebyr. For dig som nethandlende betyder det, at du ikke har mulighed for at opdage det ekstra tillæg, fordi det blot er lagt ind i det samlede beløb, webshoppen trækker på din konto.

Ergo opdager man som almindelig dansker ikke, at man er kommet til at betale gennemsnitligt 1,8% mere for sine varer. En skjult praksis som iværksætteren Ken Villum Klausen nu vil gøre op med og derfor lancerer et såkaldt Travel Card, som er fri for disse skjulte gebyrer, i protest mod bankernes nuværende forretningsmetoder.

Nøgleord

Kontakter

Maiken Paaske, Lunar Way
mobil 61 51 00 21

Billeder

Links

Information om Lunar Way

Lunar Way
Hack Kampmanns Plads 1, st. th.
8000 Aarhus C

70 60 54 54https://lunarway.com/da/travelcard/

Følg pressemeddelelser fra Lunar Way

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.