L&F

Danskere vil bo som luksus-svin og støtte madskoler

Del

15 danskere har betalt op mod 30.000 kroner for at bo i en luksus svinehytte på Smukfest og tilmed have god samvittighed. De har nemlig købt en af Danish Crowns svinehytter via auktioner på Lauritz.com, hvor pengene går ubeskåret til Madskolerne, der arbejder for at fremme børns sundhed og madglæde

Er Madskolerne, der lærer børn og unge om sund mad, dansk madkultur og motion, værd at støtte?

Ja, mener 15 kommende gæster på Smukfest 2016 der via auktioner på Lauritz.com har valgt at betale tre til seks gange så meget som vurderingsprisen på 5.000 kroner for at bo i en af Danish Crowns svinehytter under årets festival.

I går aftes sluttede de onlineauktionerne. Den sidste med hammerslag på 30.000 kroner. Penge der, sammen med beløbene fra de andre hytte-aktioner, går ubeskåret til Madskolerne, der gennemføres af 4H i et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000.

- Vi har slet ikke turdet drømme om, at beløbet kom så højt op.  Vi er meget stolte over, at 15 fantastiske og gavmilde danskere sammen med Danish Crown har valgt at støtte Madskolerne. Det er et skulderklap, der varmer rigtig meget og som viser os, at vi har et projekt, der bliver lagt mærke til og som er værd at støtte, siger Line Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer og projektleder for Madskolerne.

Madskolernes formål er at er at lære børn og unge om sund kost og motion på en sjov og aktiverende måde og er baseret på frivillig arbejdskraft.

- Det er først og fremmest på grund af de ca. 700 frivillige instruktører, der bruger en uge af deres ferie på projektet, at Madskolerne overhovedet kan eksistere. De frivillige er vores vigtigste aktiv, og selv om pengene fra salget af svinehytterne ikke er øremærket endnu, er min klare forventning, at de vil blive brugt på at gøre oplevelsen for de frivillige endnu bedre. Dette vil også komme børnene til gode , siger Line Damsgaard.

Også børne- og ungdomsorganisationen 4H der står for den lokale drift af Madskolerne er meget taknemmelige over det store tilskud.

- Det er så vigtigt at børn i Danmark lærer om sund kost og motion. Sponsorater er essentielt for at projektet kan lade sig gøre med kun en lille deltagerbetaling, siger Henrik Dalum, formand for 4H.

Netop visionen om at støtte sunde madvaner og god madkultur er årsagen til at Danish Crown har valgt at donere pengene for salget af svinehytterne på Lauritz.com til Madskolerne.

- I Danish Crown ønsker vi at udvikle madkulturen og samværet baseret på danske råvarer og netop dette gør Madskolerne. Derfor var vi ikke i tvivl om at pengene skulle doneres dertil. Og at nogen vil betale 30.000 kroner for at bo i en svinehytte i seks dage viser, at Madskolerne er et projekt der går nært og rammer danskerne, siger Agnete Poulsen, Danish Crown, der er ansvarlig for Danmarks Smukkeste Svinesti.

Yderligere kontakt:

Line Damsgaard, ernæringschef Landbrug & Fødevarer og ansvarlig for Madskolerne, tlf: 27245622, mail: lda@lf.dk

Henrik Dalum, formand for 4H, tlf: 22360870, mail: formand@4H.dk

Agnete Poulsen, Danish Crown, ansvarlig for Danmarks Smukkeste Svinesti, tlf: 29222384, mail: AGPO@danishcrown.dk

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum