Danskere hopper i dag havet - for en bedre beskyttelse af havet
26.6.2022 07:05:00 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse

Idag fejrer Danmarks Naturfredningsforening (DN) havet og sætter fokus på den krise det danske hav befinder sig i. Det sker i samarbejde med en række lokale foreninger af vinterbadere, svømmere, dykkere, livreddere, naturister o.a. med det tilbagevendende landsdækkende event Hop i havet.
50 steder langs de danske kyster afholdes der i dag Hop i Havet.
Blandt andet i Køge, hvor borgere og politikere fra hele Køge Bugt tager et stort fællesbad ved Søndre Strand for at fejre, at de har været med til at stoppe dumpningen af slam fra Lynetteholm i den sydlige del af Øresund. Og for at markerer, at kampen for en ren og levende Køge Bugt fortsætter.
I Horsens Fjord hopper borgere sammen i vandet med hvert et ålegræsskud, som de planter i havbunden for at fejre at frivillige ’kysthjælpere’ denne dag afslutter udplantningen af godt 6.000 ålegræsskud i Horsens fjord - for at skabe levesteder for fisk og smådyr og et bedre havmiljø i fjorden.
Flere steder er der børn- og voksen-aktiviteter i forbindelse med Hop i havet. Bl.a. i Nyborg, hvor borgere og politikere hopper sammen i havet med efterfølgende bål, live musik og citizen science i vandkanten. I Limfjorden er der efter den fælles tur i vandet sauna på Mors og kystvandring på Jegindø. På Amager kan du prøve havsvømning og i Gentofte er livredderne på banen for at fortælle, hvordan man passer på sig selv, mens man oplever havnaturen.
Se på kort, hvor alle 50 Hop i havet events foregår i år – og hvornår man sammen går i vandet: www.hopihavet.dk. De fleste steder kører arrangementet mellem kl. 10-12.
Nøgleord
Kontakter
Claus Garde BergmannKommunikationsansvarlig, HavDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:61782480claus@dn.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Baggrund for DN's landsdækkende Hop i Havet event:
Der er intet så skønt som en sommer-dukkert i det fantastiske danske hav. Men forurening, dumpning af slam, råstofindvinding, overfiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber presser havet og naturen under overfladen. Hvis vores børn og børnebørn i fremtiden også skal have et skønt hav at hoppe i, så skal der gøres noget nu!
Naturen skal have mere plads – også under havets overflade.
Ålegræs-engene og stenrevene skal have plads. Det truede marsvin, den overfiskede torsk, og det rødlistede koraldyr søfjeren skal have plads. Havets natur og dyr skal have plads og ikke mindst fred til at genetablere sig.
Det er ikke kun til gavn for naturen og dyrene. Det er til gavn for os mennesker. Et sundt hav giver os blandt andet ilt og mad og hjælper med at lagre CO2 helt naturligt.
Med Hop i havet ønsker DN at sætte fokus på havets krise og vise beslutningstagerne, at vi er mange, der ønsker havet bedre beskyttet. Politikernes beslutninger nu og i de kommende år er nemlig helt afgørende for havets fremtid!
DN kæmper konkret for mindst 30 procent reelt beskyttet hav, heraf mindst 10 procent urørt, og at mindst 30 procent af Danmarks havnatur genoprettes.
Fakta om havets krise:
- Kun omkring 2 procent af Danmarks hav er på nuværende tidspunkt reelt beskyttet mod skadelige aktiviteter.
- Cirka 80 procent af den danske havbund bliver forstyrret årligt – hovedsageligt af fiskeri med bundslæbende redskaber.
- 7 ud af 8 naturtyper i Danmarks hav er i tilbagegang – bl.a. vigtige levesteder som stenrev, boblerev og sandbanker.
- Ingen af de danske have er i god miljøtilstand.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Industrielt fiskeopdræt skal betale for deres spildevand, som andre gør18.3.2026 14:46:13 CET | Pressemeddelelse
Hav- og dambrug bør ikke kunne fortsætte med at forurene vores danske vandmiljø uden at betale spildevandsafgift, ligesom andre gør. Det mener miljøorganisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov11.3.2026 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
Naturen bør have en lov, der - ligesom klimaloven - sætter mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur, lyder det i fælles opråb fra 21 grønne organisationer.
DN: En sejr for dansk havnatur med aftalen om Marine Naturnationalparker2.3.2026 18:56:37 CET | Pressemeddelelse
Det er historisk og en rigtig god nyhed for livet i havet, at Danmark nu får sine to første marine naturnationalparker med en stærkere beskyttelse af havnaturen og et forbud mod de mest ødelæggende aktiviteter, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om hurtig plan B for klimaindsatsen26.2.2026 11:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det er usikkert om Danmark kan nå sit klimamål for 2030, vurderer Klimarådet i ny rapport. Det er dybt bekymrende og kræver politisk handling med en hurtig og reel plan B for klimaindsatsen, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ny politisk aftale lukker huller for jordsvindel – men udskyder beskyttelsen af drikkevandet28.1.2026 15:41:41 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale er et skridt i den rigtige retning, mener Danmarks Naturfredningsforening, der dog savner bedre miljøkontrol og drikkevandsbeskyttelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


