Søfartsstyrelsen

Dansker modtager IMO’s International Maritime Prize

Del
Tidligere vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Birgit Sølling Olsen, skal modtage International Maritime Prize for 2017. Det blev besluttet i går den 4. juli af det styrende organ for FN’s Søfartsorganisation, IMO Council, som i denne uge er samlet i London.
Birgit Sølling Olsen
Birgit Sølling Olsen

Prisen uddeles én gang årligt til en person eller organisation, som har ydet et væsentligt bidrag til IMO’s arbejde og formål. I år havde IMO’s medlemslande indstillet tre kandidater til hæderen.

Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth udtaler:
”Med hendes vidt anerkendte ekspertise inden for søfartsjura og hendes personlige engagement har Birgit i mange år været en højt værdsat kollega i den maritime verden. Ikke bare herhjemme i Det Blå Danmark, men i hele den internationale maritime verden. Det er derfor yderst fortjent, at IMO’s råd har valgt hende som modtager af International Maritime Prize, og her fra Søfartsstyrelsen skal lyder et stort tillykke. Vi er stolte af hende.”

Birgit Sølling Olsen var indstillet af Danmark samt af organisationerne International Chamber of Shipping og International Group of P & I Clubs på baggrund af hendes mangeårige og uselviske bidrag til IMO som dansk repræsentant med særligt fokus på de juridiske aspekter af organisationens arbejde. Hun vil modtage prisen på næste session af IMO Council den 19.-23. november 2018 i London.

Nøgleord

Billeder

Birgit Sølling Olsen
Birgit Sølling Olsen
Download

Information om Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør

72 19 60 00https://www.soefartsstyrelsen.dk/

Søfartsstyrelsen arbejder vi for at skabe sikkerhed til søs og vækst i de maritime erhverv i Danmark. For os går sikkerhed og vækst hånd i hånd, fordi væksten i Det Blå Danmark skal bygge på kvalitetsskibsfart.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye