Lundgreen's Capital

Dansker får egen klumme i prestigefyldt økonomisk magasin i Kina

Del
Direktør Peter Lundgreen, fra det danske finansielle rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, har opnået at blive udvalgt som klummeskriver i det prestigefyldte kinesiske økonomiske magasin Caixin (online). Blandt andre klummeskrivere hos magasinet finder man den velkendte hedgefond ejer George Soros samt andre anerkendte kinesiske og internationale personer.

Magasinet Caixin dækker økonomi, finansmarkeder og politik på et højt kvalitativt niveau og er det mest ansete magasin i Kina. Caixin hører til de medier i Kina der har sin egen redaktionelle selvbestemmelse. Peter Lundgrens klumme om finans og økonomi vil blive udgivet på både kinesisk og engelsk.

Om den prestigefyldte udvælgelse siger direktør Peter Lundgreen: ”Blandt de øverste chefredaktører hos Caixin har man fulgt Lundgreen’s Capital siden etableringen i 2009. Caixin spurgte om jeg ville have min egen klumme, da man hos Caixin vurderer indsigten om finansmarkederne hos Lundgreen’s Capital som værende af høj international standard. Den anerkendelse er jeg naturligvis glad for, men det viser også hvordan Lundgreen’s Capital bliver vurderet i Kina. Det er et vigtigt signal over for de europæiske kunder der benytter sig af vores indsigt om Kina”. Til spørgsmålet om det giver status i Kina udtaler Peter Lundgreen ”Det spørgsmål kan jeg svare helt klart på, at ja det gør det. Jeg er lige hjemvendt fra en 10 dages forretningsrejse i Kina, hvor jeg kunne mærke, at det giver anseelse blandt vigtige personer i Kina”.

Peter Lundgreen bruges af en række førende danske medier men også i stor udstrækning internationalt. Det respekterede tyske magasin Der Spiegel bruger Lundgreen’s Capital som kilde om Kina – og hans seneste klumme blev her læst af omkring 100.000 brugere. Peter Lundgreen optræder også internationalt som speaker om finansmarkederne. Senest på en konference i London, i oktober er det i Hamburg og til januar taler Peter Lundgreen i Miami for USA’s største kapitalforvaltere.

Hertil siger Peter Lundgreen, ”vores kerneforretning er at rådgive fonde, virksomheder, offentlige institutioner og formuende kunder individuelt om investeringer og finansielle risici. At Lundgreen’s Capital har den internationale anseelse som vi har, håber jeg, at vores kunder og potentielle kunder tager som en bekræftelse på, at vi gør vores yderste for at bidrage med den bedste indsats hver dag. Lundgreen’s Capital får mange henvendelser, senest bl.a. om vi vil oprette en Kina-investeringsfond til distribution blandt europæiske investorer, hvilket vi er i gang med at se på mulighederne for”.

Nyttige links

Link til Caixin (online) på engelsk: http://english.caixin.com/

Link til internationale skribenter hos Caixin: http://english.caixin.com/opinion/

Link til Lundgreen’s Capital: www.lundgreenscapital.com

Om Peter Lundgreen: http://lundgreenscapital.com/om-os/om-peter-lundgreen/

Kontakter

Kontakt for yderligere information:


Direktør Peter Lundgreen
Lundgreen’s Capital
Amaliegade 26
1256 København



Telefon 70 26 88 55
www.lundgreenscapital.com

Billeder

Information om Lundgreen's Capital

Lundgreen's Capital
Hammerensgade 1
1267 Copenhagen K

+45 70 26 88 55http://www.lundgreenscapital.com

Følg pressemeddelelser fra Lundgreen's Capital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lundgreen's Capital

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye