Dansker er blandt verdens mest lovende inden for teoretisk Datalogi

Komiteen, der enstemmigt har udvalgt Karl Bringmann og Kasper Green Larsen, består af anerkendte internationale forskere. Og netop det faktum at det er højt estimerede kollegaer, der har peget på Kasper gør ham meget stolt, ”Jeg er meget overvældet over at modtage prisen. Flere af de tidligere modtagere var mine helt store idoler da jeg var ph.d.-studerende. Jeg er meget beæret over at mine internationale kollegaer finder min forskning værdig til at modtage en så fornem pris”.
Presburger prisen bliver givet ved den største europæiske konference inden for teoretisk Datalogi, ICALP (The International Colloquium on Automata, Languages and Programming), og modtagerne anerkendes for deres banebrydende bidrag til forskningen inden for teoretisk Datalogi.
Komiteen begrunder deres valg således: Kasper har lavet en række fremragende bidrag til vores forståelse af, hvor effektivt algoritmer, og dermed computere, kan løse beregningsproblemer. Igennem hans forskning har Kasper udviklet informations-teoretiske teknikker, der sætter os i stand til at finde grænserne for, hvor effektivt et beregningsproblem kan løses. Disse teknikker har i mange tilfælde brudt barrierer, som forskere har kæmpet med i årtier. Kasper har udforsket computerens begrænsninger inden for mange grene af Datalogi, og har lavet banebrydende bidrag blandt andet inden for data strukturer, kryptografi og machine learning.
”Ud over anerkendelsen, vil prisen have stor betydning, når jeg i fremtiden skal søge forskningsmidler og tiltrække nye postdocs og ph.d.-studerende”, forklarer Kasper Green Larsen.
Læs mere om Presburger prisen her: http://eatcs.org/index.php/presburger
Læs den originale begrundelse her: http://eatcs.org/index.php/component/content/article/1-news/2801-presburger-award-2019-laudatio-for-karl-bringmann-and-kasper-green-larsen?fbclid=IwAR0UFqRYMBQDNBpo2ESo9gO8foPPjo_dnOtOJFYIAhAUFnRm6JBXDbR1uNI
--- Fakta om Kasper Green Larsen ---
Kasper Green Larsen har begået en række fundamentale og internationalt anerkendte bidrag publiceret i 36 artikler, heraf 25 ved de absolut højest rangerede konferencer indenfor teoretisk Datalogi. I 2017 blev han optaget i Det Unge Akademi ved Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Modtager af Hartmann Fondens Diplompris 2017. I 2016 modtog han bevillinger fra Villum Young Investigator Programmet (5 mio. kr.) og Aarhus Universitets Forskningsfond (1.6 mio. kr.) til at starte sin egen forskningsgruppe ved Aarhus Universitet. Modtager af Aarhus Universitets Ph.d. pris i 2014. I 2013 blev han tildelt Videnskabsministerens EliteForsk rejsestipendie, som blev brugt til et udlandsophold ved Princeton University. Han har desuden modtaget flere priser for bedste forskningsartikel ved de højest rangerede internationale konferencer i teoretisk Datalogi. Kasper Green Larsen er 31 år gammel og bosat i Viborg med sin hustru og to børn.
Nøgleord
Kontakter
Kasper Green Larsen, larsen@cs.au.dk
Marianne Dammand Iversen, dammand@cs.au.dk, 2447 1117
Billeder

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Faget Datalogi blev oprettet på Aarhus Universitet i 1971 som en del af Matematisk Institut. Instituttet står stærkt inden for både teoretisk og eksperimentel datalogi.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.
Rekordmange kvote 2 ansøgere til Aarhus Universitets internationale IT-uddannelser20.3.2025 14:45:33 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.
Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.
Ny viceinstitutleder på Institut for Datalogi28.1.2025 13:40:12 CET | Pressemeddelelse
Professor Marianne Graves Petersen er udnævnt som ny viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Marianne bringer både erfaring og engagement til rollen, kombineret med et dybt kendskab til instituttets uddannelser. Med denne udnævnelse består institutledelsen ud over Marianne, af institutleder Kaj Grønbæk, viceinstitutleder for forskning Anders Møller og sekretariatsleder Lene Hjøllund.
Stjerneforsker glad for regeringens rumstrategi18.11.2024 14:51:04 CET | Pressemeddelelse
Dansk rumforskning og innovation har udsigt til et gevaldigt løft med den nye nationale rumstrategi, vurderer astronomi-professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum