Danske virksomheder skaber grøn alliance med verdens største byer
10.10.2019 13:10:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Vi er stolte og meget glade for, at DI er vært for et så stort internationalt event som C40-topmødet. Det er en helt unik platform, hvor grønne danske virksomheder kan fremvise deres styrkepositioner til et internationalt publikum af centrale beslutningstagere, der efterspørger bæredygtige løsninger, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
C40 Cities er et globalt netværk bestående af 94 storbyer fra 49 lande, der repræsenterer mere end 700 millioner indbyggere og genererer omkring en fjerdedel af verdensøkonomien. Over halvdelen af jordens befolkning bor i dag i storbyer. I 2050 ventes andelen at stige til 68 pct. Befolkningstilvæksten risikerer at øge presset på klimaet yderligere, hvis virksomheder og myndigheder ikke samarbejder om fælles løsninger.
- Klimaalliancen mellem byer og virksomheder er en historisk begivenhed, der forpligter parterne til at samarbejde om at løse klimaudfordringerne. Vi har set eksempler på succesfulde alliancer i Boston, London, Paris og Helsinki. Nu er det København, der lægger navn til en ambitiøs aftale, hvor den private sektor spiller en afgørende rolle, siger Lars Sandahl Sørensen.
Det er syvende C40-topmøde, men det første af slagsen med inddragelse af den private sektor. I Danmark er der tradition for et stærkt samarbejde mellem offentlige og private aktører om at løse fælles udfordringer. Det er blandt andet DI’s mål, at udbrede den danske samarbejdstradition med henblik på at styrke kampen mod klimaforandringer på tværs af sektorer og landegrænser.
- Hvis vi skal nå i mål med Parisaftalen i 2030, så er det helt afgørende, at vi samarbejder lande og sektorer imellem. Storbyer dækker mindre end 2 pct. af jordens overflade, men udleder ca. 76 pct. af den globale CO2. Det er umuligt at løse klimkrisen uden byerne, og der har vi i Danmark en særlig samarbejdsmodel, der virker, og som forhåbentligt kan inspirere andre byer, siger Lars Sandahl Sørensen.
- I DI’s 2030-plan har vi anvist en retning for, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk med 70 pct. i 2030, uden at det skal koste vækst og arbejdspladser. Vi glæder os til at fremlægge perspektiverne for andre lande, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ved C40 Cities and Business Forum deltager blandt andre repræsentanter fra Los Angeles, Johannesburg og Singapore. De møder erhvervsledere fra nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Ørsted, Carlsberg og Rambøll.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt DI’s presserådgiver Ditte Rieland Hansen på tlf.: +45 2246 7822, e-mail: dirh@di.dk.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

