Danske Vandværker - Old

Danske Vandværker: Trafikordførere på rette spor

Del

” Skal der flyttes vandledninger, fordi der skal lægges spor til en ny jernbane, må det være en fælles opgave at betale. Der er jo rigtig mange mennesker, som får glæde af jernbanen, så det er ikke rimeligt, at vandværkerne skal betale hele regningen”, fastslår Allan Weirup, som er direktør i Danske Vandværker.  Ordenen falder i forbindelse med alt det sporarbejde, der foregår i hele landet i forbindelse med jernbaner, letbaner og opgradering af eksisterende togstrækninger. Danske Vandværker får løbende henvendelser fra vandværker, som bliver berørt af sporarbejdet. De fleste steder er det nemlig vandværkerne, som kommer til at betale, når der skal flyttes eksempelvis vandledninger.

Velvillige politikere

I Danske Vandværker har man ikke det fulde overblik over de samlede økonomiske konsekvenser for landets vandværker, men en helt konkret sag fra Sydsjælland resulterer nu i, at Venstres trafikordfører, Karsten Pihl Lorentzen, vil bede den nye transportminister, Ole Birk Olesen, om at kigge på sagen, da han mener, at det er ganske urimeligt at sende regningen for gravearbejdet videre til vandforbrugerne. Han foreslår helt konkret, at der etableres en særlig pengekasse til at dække udgifterne. På Christiansborg bakker også Villum Christensen fra Liberal Alliance op om synspunktet, og det samme gør Socialdemokratiet. I Danske Vandværker vækker udmeldingerne fra trafikordførerne glæde:

”Det er rigtig, rigtig positivt. Vi synes, det er helt forkert, at det er vandforbrugerne, som skal betale regningen i forbindelse med ledningsarbejdet. Der kan jo være tale om enormt store udgifter, som skal fordeles blandt få vandforbrugere. Udgangspunktet må være, at hvis staten vil have en jernbane – og der skal flyttes ledninger, uanset hvilken type ledninger, der er tale om – så er det mest rimeligt, at staten betale udgifterne”.

Spørgsmål til denne pressemeddelelse? Kontakt pressemedarbejder i Danske Vandværker, Dorthe G. Rasmussen, tlf. 2670 7106 mail: dr@danskevv.dk.

 

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, der alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Nøgleord

Kontakter

Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder
Mobil 2670 7106

Information om Danske Vandværker - Old

Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker - Old
Solrød Center 20 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse

Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye