Danske unge er stressede og savner hjælp fra arbejdsgiverne
Deadlines, hjemmearbejde, forventninger og grænseløst arbejde. Danske unge er ramt af stress, og det skyldes primært karrieren og familiens ve og vel. Det viser Deloittes 10. årlige Millennial Survey, som på nationalt og globalt niveau undersøger millennial-generationen og generation z’s holdninger til verden, økonomi, virksomheder og trivsel.
Ifølge undersøgelsen er 36 procent af danske unge mellem 38 og 27, den såkaldte millennial-generation, stressede næsten hele tiden. Det samme gælder hele 45 procent af de 18-26-årige, generation z. De unger peger på, at stressen hovedsageligt forårsages af arbejde/karriere, familiens trivsel, og de økonomiske fremtidsudsigter.
”Erhvervslivets ledere står overfor en markant udfordring. Alle arbejdsgivere bør være opmærksomme på problematikken og sætte målrettet ind for at sikre, at de yngre medarbejdere trives og ikke brænder ud. De har et langt liv foran sig,” siger Camilla Kruse, people & purpose leader i Deloitte.
Unge mangler støtte
Noget tyder dog på, at de unge ikke får den støtte de har behov for fra deres ledere og arbejdsplads. 37 procent af de 27-38-årige og 32 procent af de 18-26-årige mener ikke, deres arbejdsgiver har gjort nok for at hjælpe dem håndtere stressen, og 35 procent efterlyser proaktiv handling, planer og politikker målrettet mod at pleje medarbejdernes mentale og fysiske helbred efter pandemien.
”Stress er langt fra et nyt fænomen, men udbredelsen blandt unge vidner om, at der er behov for målrettet handling og en tydelig forventningsafstemning. Det er et ledelsesansvar at iværksætte stressforebyggelsesinitiativer samt egentlige stressforløb, der kan hjælpe og støtte allerede stressramte medarbejdere,” siger Camilla Kruse.
Stort mørketal
Camilla Kruse påpeger dog, at der i de fleste organisationer er et mørketal, når det kommer til stressramte medarbejdere.
Det ses også i undersøgelsen, hvor 38 procent af de unge mellem 27 og 38, der føler sig stressede, siger, at de ikke har indviet deres arbejdspladser i, at de føler sig stressede.
”For at komme stressproblematikken til livs er det essentielt, at arbejdsgiverne opbygger en tillidsfuld kultur, hvor medarbejdere kan tale åbent og ærligt til sine ledere. Det kræver ledere med stærke menneskelige egenskaber, hjerte og empati. Den enkelte medarbejder skal ses som andet end en ressource og arbejdskraft. Samtidigt er det afgørende, at ledere ikke presser medarbejderne til at løbe så stærkt, at de knækker,” siger Camilla Kruse.
Deloittes danske millennial-undersøgelse er baseret på 300 interviews med millennials og den lidt yngre generation z. Undersøgelsen er en del af Deloittes globale Millennial Survey 2021 med næsten 23.000 respondenter i 45 lande.
Øvrige highlights
• 44 procent af millennials mener, at virksomhederne påvirker samfundet positivt - støt faldende gennem flere år.
• 67 procent af millennials mener, at virksomhederne fokuserer på egen agenda og ikke på det bredere samfund – stigende fra 57 procent sidste år.
• Klimaforandringerne er den klart største bekymring for de 18-38 årige (millennial-generationen og generation z.
Nøgleord
Kontakter
Mette SchønnemannKommunikationsdirektør
Tlf:22 25 28 18mschoenne@deloitte.dkLinks
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Kraka og Deloitte: Fjern barriererne og slip Danmarks talentreserve fri25.1.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport om de store potentialer for talentudfoldelse, der stadig er uforløst i Danmark. Kraka og Deloitte står bag rapporten, som opfordrer til, at vi som nation gør mere for at udvikle og tiltrække talent.
Deloitte ansætter rektor fra CBS som ny talentleder24.11.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Navnenyt: Danmarks største rådgivnings- og revisionshus Deloitte sigter efter at blive erhvervslivets førende talentudvikler. Til at realisere ambitionen ansætter Deloitte Nikolaj Malchow-Møller som talentleder og del af topledelsen fra det nye år.
Flere danskere scroller i stedet for at sove23.11.2023 06:23:52 CET | Pressemeddelelse
Deloitte er klar med nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Siden sidste måling er udviklingen gået i retning af mere skærmtid og mindre søvn. Vi streamer mere, men betaler mindre. Vi stoler på AI, men eksponeres oftere for fake news. Der er bevægelser i vores digitale forbrugsmønstre, og brancheleder Frederik Behnk udpeger her de vigtigste tendenser.
Gæstebølge ruller ind over hotel- og restaurationsbranchen8.11.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne tager igen for sig af retterne på landets restauranter, mens nye hoteller skyder op og turisterne vender tilbage i stor stil. Det giver rekordhøj omsætning og fortjeneste i branchen, viser Deloittes nye hotel- og restaurationsanalyse. Men konkurrencen intensiveres, siger brancheleder Claus Jorch Andersen.
En investering i fremtiden: Deloittes årsregnskab viser solide resultater4.10.2023 09:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Deloitte leverer et solidt regnskab trods et år præget af geopolitisk usikkerhed, inflation og stigende energipriser. Med en ny CEO for bordenden går Danmarks største rådgivnings- og revisionshus nu efter at blive førende inden for livslang læring og talentudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum