World Animal Protection Danmark

Danske turister vender ryggen til pomfrit-ferie - og rejsebureauerne bakker op

Del
Rygende chimpanser, delfinshows og ride-elefanter er ikke længere en del af feriedrømmene, når danskerne planlægger deres ferie i disse uger.
Danskerne dropper rideelefanter og delfinshows, og foretrækker bæredygtig ferie, hvor der tages hensyn til dyrevelfærd, fortæller rejsebranchen og fremtidsforskeren.
Danskerne dropper rideelefanter og delfinshows, og foretrækker bæredygtig ferie, hvor der tages hensyn til dyrevelfærd, fortæller rejsebranchen og fremtidsforskeren.

“Danskerne vil have fuld plade på de sande værdier, og er både bevidste og bæredygtige i deres ferievalg,” siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der bakkes op af Bravo Tours administrerende direktør, Peder Hornshøj, der fortæller, at ingen længere føler sig underholdt af rygende chimpanser og cola-drikkende kameler:
"I dag iagttager turister dyrene i deres naturlige omgivelser, og møder vi noget på vores vej, der ikke er i orden, siger vi stop".

Den bæredygtige ferie inkluderer i dag dyrevelfærd, og er en voksende trend, der bekræftes af både rejsebranchen, fremtidsforskeren og danskerne generelt når man spørger dem i en meningsmåling:

Kun syv procent af den danske befolkning vil i dag sætte sig op på ryggen af en elefant, og blot 12 procent ville se et delfinshow, viser seneste måling fra YouGov om turisme og dyrevelfærd foretaget af World Animal Protection.

”Tidligere dyrkede vi ’eskapisme-turismen’, og tog glad på pomfrit-ferie. Arbejdet var hårdt og hverdagen slidsom, og derfor var ferierne tid til afslapning. Så når man var turist, kunne man opføre sig dårligere, fordi man syntes, man havde fortjent alt den gode mam og lidt for meget sol og drikkevarer. Man ville bare underholdes, og orkede ikke at tænke over om dyrene, havde en skidt tilværelse,” siger Anne Skare Nielsen og fortsætter:

”Fremtidens bæredygtige ’idealisme-turister’ er mere bevidste, og fordi hverdagslivet handler mere om mening og livskvalitet, så er det ikke længere noget, vi flygter fra. Generelt er vi røvtrætte af at have dårlig samvittighed, så at være steder, hvor vi kan få fuld plade på alle de sande værdier - det er tiltrækkende,” siger Anne Skare Nielsen.

“Som turister skal vi selvfølgelig have lov at nyde livet - der er bare ingen grund til at andre levende væsner skal have ofret sig for det,” konkluderer Anne Skare.

I takt med at flere turister får kendskab til vilde dyrs lidelser i turistindustrien, er efterspørgslen på dyrevenlige oplevelser vokset. Og det har sat sit præg på rejsebranchen, hvor en lang række rejsebureauer har valgt at fjerne tilbud om underholdning med vilde dyr fra deres program.

”Gennem årene har der mange steder i verden været turistattraktioner, hvor dyr har været involveret på kedelig vis. Jeg har set en chimpanse, der røg cigaretter, en gris, der drak øl og en kamel, der drak Coca Cola af flasken,” siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours og fortsætter:

”Det kan godt være, at nogle på et tidspunkt fandt dette underholdende, men sådan er det heldigvis ikke længere. Før i tiden kunne man komme på trekking i Thailand på ryggen af en elefant. I dag besøger man i stedet en nationalpark, hvor man på afstand iagttager dyrene i deres naturlige omgivelser. Sådan skal det være. I Bravo Tours passer vi på dyrene. Møder vi noget på vores vej, der ikke er i orden, så siger vi stop.”

Holdningsændringen blandt turister og rejsebranche glæder Stephanie Kruuse Klausen fra World Animal Protection: 

 ”Det er virkelig opløftende, at ansvarlig turisme er ved at vinde indpas i rejsebranchen, hvor man ønsker at holde vilde dyr vilde. Dyrevenlige rejseselskaber spiller en afgørende rolle ved både at oplyse deres gæster og partnere om, hvordan de træffer gode informerede valg, som reelt gør en stor positiv forskel for dyrene på de mange spændende turistmål,” siger Kruuse Klausen fra World Animal Protection Danmark.



Nøgleord

Kontakter

Billeder

Danskerne dropper rideelefanter og delfinshows, og foretrækker bæredygtig ferie, hvor der tages hensyn til dyrevelfærd, fortæller rejsebranchen og fremtidsforskeren.
Danskerne dropper rideelefanter og delfinshows, og foretrækker bæredygtig ferie, hvor der tages hensyn til dyrevelfærd, fortæller rejsebranchen og fremtidsforskeren.
Download
Som turist skal man have lov at nyde livet - der er bare ingen grund til at andre levende vlæsener skal ofrte sig for det,#" siger fremtidsforsker Anne Skare
Som turist skal man have lov at nyde livet - der er bare ingen grund til at andre levende vlæsener skal ofrte sig for det,#" siger fremtidsforsker Anne Skare
Download
"Det er opløftende, at dyrevenlige ferier nu vinder indpas i rejsebranchen, siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection.
"Det er opløftende, at dyrevenlige ferier nu vinder indpas i rejsebranchen, siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection.
Download

Information om World Animal Protection Danmark

World Animal Protection Danmark
World Animal Protection Danmark
Amagertorv 29, 2.
1160 København K

https://www.worldanimalprotection.dk/

World Animal Protection er en global NGO, der arbejder i mere end 50 lande verden over fra 14 afdelinger på fire kontinenter.

World Animal Protection har status som rådgiver for Europarådet og for FN.

Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye