Optimisten ApS

Danske Sygeplejersker er kåret til Årets Optimist 2022

Del
De danske sygeplejersker blev lørdag kåret som Årets Optimister 2022 ved Danmarks mest optimistiske Award Show. Her hyldes de danskere, som trodser modgang på inspirerende vis.

Der var enorme klapsalver fra en fyldt sal, da Årets Optimister samledes på scenen til sidst.

Det er sjette gang, at de mest optimistiske danskere hyldes og det var en stolt initiativtager til Award Showet, Henrik Mathiasen, der efterfølgende udtalte sig om Award Showet for Årets Optimister:

”Jeg er så rørt. Vi har mere brug for optimisme end nogensinde før. Jeg er så taknemmelig over, at vi kan samle så mange mennesker og hylde disse inspirerende danskere og deres enestående historier. Det giver mig endnu mere tro på fremtiden. Danskerne er et unikt folkefærd og vi kan SÅ meget, når vi står sammen”.

 

Prisvinderne ved Årets Optimister 2022:

  • Årets Optimist: De Danske Sygeplejersker
  • Æresprisen: EM 92-Holdet
  • Børn & Unge: Sisse Fisker/SMIL-fonden
  • Kulturprisen: Jan Linnebjerg
  • Erhvervsprisen: Claus Meyer
  • Sportsprisen: Kvindelandsholdet i curling
  • Publikumsprisen: Anders Lund Madsen
  • Inspirationsprisen: Sonja Christensen

 

Henrik Mathiasen fortsætter:

 

”Slår vi optimisme op i ordbogen står der: ”indstilling der er præget af tro på en positiv udvikling i en bestemt sag eller i al almindelighed”.

 

Det har altså intet med ja-hat eller jubeloptimisme at gøre. Det er en attityde til livet. En tro på, at vi kan komme et bedre sted hen, når modgangen sætte rind. Det er dette vi hylder denne aften. Og når så mange mennesker rejser sig og giver stående ovationer til de udvalgte optimister – så bliver jeg altså rørt”.

 

Billeder fra Award Showet med diverse Årets Optimister kan frit hentes på følgende link fra søndag formiddag:

https://optimisten.dk/aarets-optimister/presse/#2022

Henrik Mathiasen står i spidsen for Optimist-komiteen, der tæller Ole Henriksen, Camilla Andersen, Kenneth Plummer, Anders Bircow og Dalia Mathiasen. Om Award Showet udtaler Henrik Mathiasen:

”Det er lettere at være optimistisk, når alt går godt. Det er nemmere at være kaptajn på et blikstille hav. De sande optimister viser sig i modgang. Her fortjener vores Optimister en hyldest”.

Om Award Showet for Årets Optimister
Award Showets overordnede mål er at inspirere danskerne til mere optimisme. Dette gøres ved at fortælle historierne fra nogle inspirerende mennesker. Fællesnævneren blandt Årets Optimister er, at de har trodset modgang (eller inspireret andre til at trodse modgangen) gennem et optimistisk livssyn.

De overordnede vindere indtil videre:

2016 – Kasper Schmeichel

2017 – Søs Egelind.

2018 – Ole Henriksen

2019 – Bodil Jørgensen

2021 – Poul Nyrup Rasmussen

2022 – De Danske Sygeplejersker

Årets Optimister 2023 bliver kåret på Docken lørdag den 20. januar 2024. ​ Læs mere om Årets Optimister her: https://optimisten.dk/aarets-optimister/

Om Henrik Mathiasen

Henrik Mathiasen er foredragsholder, bestseller forfatter og stifter af award Showet for Årets Optimister. Han er erklæret optimist og har gennem en årrække inspireret en perlerække af danske og internationale virksomheder i optimismens mentale værktøjer. Henrik Mathiasen er forfatter til 5 bøger heraf 3 bestsellere.

Kontakter

Links

Information om Optimisten ApS

Optimisten ApS
Optimisten ApS
Holmehaven 4
2670 Greve

http://optimisten.dk
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye