Danske studerende bygger og styrer flere satellitter

Del
DISCO-projektet er netop sat i gang. De samarbejdende danske universiteter stiler efter opsendelse af den første DISCO-satellit i en bane over Arktis i sommeren 2022.

Det Danske Studenter CubeSat Program DISCO vil i samarbejde med den nordjyske virksomhed Space Inventor sende sin første satellit op med en Falcon-9 raket en gang i sommeren 2022. Satellitten vil indeholde en række mindre studentereksperimenter samt fungere som en kommunikationsstation for radioamatører over hele verden.

Nye muligheder

Opsendelsen af den første satellit er nu bestilt til at skulle finde sted i sommeren 2022 med en Falcon-9 raket. Satellitten vil være en såkaldt CubeSat på 10x10x10 cm og med en masse på 1 kg. Satellitten vil indeholde en række små eksperimenter som de studerende lige nu arbejder på at definere. En af ideerne går på at undersøge muligheden for at bruge samme frekvens som et almindeligt trådløst netværk, altså 2,4 GHz, til at kommunikere mellem satellitter. Dette vil kunne gøre det muligt for nogle af de efterfølgende DISCO-satellitter at sende langt større datamængder ned til Jorden. Det kunne f.eks. være billeder, der viser udviklingen i brugen af de arktiske egne i takt med at isen omkring Grønland forsvinder. Det forventes, at den første DISCO-satellit sendes op i en polær bane, som regelmæssigt bringer den over Arktis. Det gør projektet endnu mere interessant i en tid, hvor Arktis generelt og Grønland specielt får større og større interesse af miljømæssige og andre årsager.

Skal bruges til undervisning på både universiteterne og i gymnasierne

”Det er ret vildt, at jeg nu som en del af mit studie sidder og udvikler en kommunikationsenhed til en satellit, jeg også skal være med til at sende op allerede næste år” fortæller Aleksander Brøndum Bille, der lige nu laver bachelorprojekt på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universet. I sit bachelorprojekt skal Aleksander opbygge en prototype til de jordstationer, der efter opsendelsen skal lånes ud til danske gymnasier og dermed give danske gymnasieelever mulighed for at tale med DISCO satellitterne.

DISCO er udviklet under det danske partnerskab for rumrelaterede uddannelser.

Logokonkurrence

Alle satellitmissioner har et sejt logo, eller en mission patch som det hedder på engelsk, og det skal DISCO derfor også have. Vi udlodder derfor et Astro Pi kit for det sejeste mission patch for DISCO programmet. For inspiration prøv at google mission patch. Astro Pi er en lille Raspberry Pi computer udviklet af The Raspberry Pi Foundation i samarbejde med den Europæiske Rumorganisation ESA. Astro Pi kittet består af en Raspberry Pi 3, et Sence HAT kort med en række indbyggede måleinstrumenter, et kamera og en strømforsyning. Astro Pi-sættet gør dig i stand til at udvikle eksperimenter som de kunne udføres på en CubeSat.

Forslag til et mission patch for DISCO programmet skal uploades på DISCO Facebooksiden inden 9. maj for at være med i konkurrencen. https://www.facebook.com/DanishStudentCubeSatProgram

For mere information:

Christoffer Karoff (AU)                                                     

21183926 karoff@geo.au.dk

Jens Dalsgaard Nielsen (AAU)

2872 8753 jdn@es.aau.dk

Mads Toudal Frandsen (SDU)

6550 4521 toudal@sdu.dk

Sebastian Büttrich (ITU)

7218 5126 sebastian@itu.dk

Karl Kaas (Space Inventor)

31208210 karl@space-inventor.com

Ole Østrup (Industriens Fond)

2380 0660 info@industriensfond.dk

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye