Danske statsborgerskabsregler: Hvordan påvirker de integrationen?

Ni procent af befolkningen i Danmark er ikke danske statsborgere. Det er mere end 500.000 mennesker, som bor permanent i Danmark, men som ikke har samme rettigheder som resten af befolkningen. De kan for eksempel ikke stemme til folketingsvalg.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet skabe en ny indsigt i, hvem disse fastboende indvandrere med enten en midlertidig eller permanent opholdstilladelse er, og hvordan kravene for at opnå permanent ophold og statsborgerskab påvirker integrationen.

- Det er en stigende gruppe. De kan ikke stemme, og de har ikke dansk pas, så de har sværere ved at rejse. Vi ved for lidt om denne her gruppe, siger lektor på Institut for Statskundskab, Per Mouritsen fra Aarhus Universitet.

Han skal sammen med postdoc Kristian Kriegbaum Jensen fra Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, og professor Julia Nafzieger fra Arhus Universitet, køre forskningsprojektet ‘Outside Citizenship: The Making and Integration of Denizens’.

Der er forskellige grunde til at ville have de meget skrappe regler for at kunne få permanent ophold og statsborgerskab og forskellige idéer om, hvordan det påvirker integrationen.

- Nogle mener, at man vil gøre sig mere umage for at kunne opfylde de skrappe regler. Andre taler om, at det kan skabe mere fremmedgørelse og frustration. Men vi ved det faktisk ikke, siger Kristian Kriegbaum Jensen.

Hvilke grupper har sværest ved at opfylde kravene?
I det nye forskningsprojekt skal forskerne via registerdata undersøge, hvad der kendetegner de fastboende uden dansk statsborgerskab, hvoraf cirka halvdelen har ikke-vestlig baggrund.

Forskerne vil zoome ind på, hvilke grupper der har sværest ved at opfylde kravene, hvilke grupper der måske faktisk opfylder kravene, men ikke søger om dansk statsborgerskab, og hvordan stramninger af kravene påvirker sammensætningen af disse grupper.

Derudover skal forskerne via spørgeskemaundersøgelser og interviews undersøge, hvordan motivationen til integration og til at ansøge om statsborgerskab påvirkes af integrationskravene - både hos dem, der har svært ved at opfylde kravene, og hos dem, der godt kan opfylde kravene.

- Debatten føres på et uoplyst grundlag. Denne her viden er supervigtig for at kunne have en ordentlig debat. Det vil give os en forståelse af, hvilken betydning det har for integrationen og dermed også for sammenhængskraften, at vi har en gruppe borgere, der bor permanent i Danmark, men som ikke kan eller vil opnå statsborgerskab, siger Julia Nafziger.

Den viden er vigtig både for den almene borger og for politikerne.

- Vores hypotese er, at de nuværende statsborgerskabsregler ikke fremmer integration, og måske at de endda hæmmer den, fortæller Per Mouritsen.

---

Fakta om danske statsborgerskabsregler

For at kunne søge om statsborgerskab skal man opfylde en række krav. Man skal f.eks.:

• Have boet i Danmark i minimum ni år (otte år for flygtninge)
• Ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven (eks. kontanthjælp eller hjemsendelsesydelse) inden for de seneste to år og ikke mere end 4 måneder inden for de seneste fem år
• Have bestået indfødsretsprøven
• Have bestået Dansk 3 sprogprøven (B2 niveau)

For at kunne søge om at opnå permanent ophold skal man bl.a.:

• Have boet i Danmark i minimum otte år
• Have haft ordinært fuldtidsarbejde i tre et halvt år inden for de seneste fire år
• Have bestået Dansk 2 sprogprøven (B1 niveau)
• Kunne opfylde mindst to af nedenstående fire krav:

1. Bestået medborgerskabspøve eller udvist aktivt medborgerskab
2. Have bestået Dansk 3 sprogprøven (B2 niveau)
3. Have haft ordinært fuldtidsarbejde i de seneste fire år
4. Have haft en skattepligtlig gennemsnitsindkomst på 286.526 kr. de seneste to år