Danske Spils lotterier sprøjtede 28 millioner ud på tre dage
23.1.2023 09:51:25 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Der var nærmest guldregn over de danske lotteri-spillere i slutningen af sidste uge: Ikke mindre end 28.377.369 kroner blev delt ud til bare otte vældigt heldige danskere, som havde spillet med i Eurojackpot, Lotto og Keno.
Heldigst var en vinder fra en mindre kommune nord for København, som havde spillet med over mobilen. Vedkommende havde syv rigtige i Lotto, og det gav hele 10.000.000 kroner – og desuden en sidegevinst på 116 kroner.
Sådan et beløb kan ændre liv, men Danske Spil sørger for at tage hånd om vinderne.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil opstemte hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Tilbuddet om millionærrådgivning går også ud til tre af de danskere, der i ugens løb spillede med i Eurojackpot. Ingen af dem løb med førstepræmien på omkring en halv milliard danske kroner, men mindre kan vel gøre det, og en heldig fynbo og en heldig nordsjællænder kan glæde sig over flotte andenpræmier på 5,7 millioner stykket.
En anden sjællænder fra Region Hovedstaden kan glæde sig over en tredjepræmie på 1,6 millioner kroner.
I ugens Keno-trækninger var der også store gevinster til henholdsvis hovedstaden og Fyn: Lørdag vandt en spiller fra Valby 2.036.000 kroner. Torsdag aftens trækning sendte 1.100.000 Keno-kroner til en – formentligt – meget tilfreds fynbo.
Lægger man alle ovenstående tal sammen, så når man op over 26 millioner kroner – og det levner lige plads til, at Millionærgarantien i Lotto også kunne gøre to danskere til millionærer efter lørdagens trækning.
Den ene spillede med via sit PLUS-abonnement og er fra det sydlige Amager. Den anden vinder købte sin kupon i Spar i Ejstrupholm i Midtjylland og havde yderligere en gevinst på 60 kroner. Den samlede gevinst lyder derfor på 1.000.060 kroner.
Om Keno:
Keno går i al sin enkelthed ud på at gætte fra 2 op til 10 rigtige tal ud af de 70 mulige tal. Der udtrækkes i alt 20 tal. Dermed er der gevinst for 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og/eller 10 rigtige.
Keno er det spil i Danmark, som har den største millionchance. Der trækkes nye tal hver dag, så hvis du føler dig heldig, kan du spille med gennem Lotto appen og på danskespil.dk. Du kan også spille Keno hos en af vores 4400 forhandlere.
Om Lotto:
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Om Eurojackpot:
Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Minimumpuljen er 63 mio. kr. og maksimumpuljen er 750 mio. kr. Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spils kunder tror på landsholdscomeback til Zanka16.3.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
FC Københavns Mathias ’Zanka’ Jørgensen er suverænt den spiller, som flest Danske Spil-kunder spiller på til at blive udtaget til landsholdets vigtige playoffkampe senere på måneden. Danske Spils oddssætter er dog stadig skeptisk.
Vild weekend - Danske Spil uddeler otte milliongevinster16.3.2026 09:31:54 CET | Pressemeddelelse
Der var store gevinster i både Lotto og Klasselotteriet i weekenden: I alt otte danskere blev millionærer lørdag og søndag - flest i Jylland, men der landede også et par millioner ved hovedstaden.
Danske Spil: Danskerne tror på Oscar til dansk dokumentar15.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk dokumentarfilm er med helt fremme i opløbet til en Oscar, og ifølge Danske Spils kunder tager den statuetten.
Danske Spil efterlyser vinder af 10 millioner kroner15.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte en heldig dansker plet på alle syv vindertal – et held i spil, der udløser en førstepræmie på 10 millioner kroner. Se her, hvor kuponen er købt. Måske er det din?
Danske Spil: ”Kun et mirakel kan redde dem!”13.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt én deltager har grund til at frygte, at næste afsnit af X Factor bliver det sidste. Danske Spils oddssætter er i hvert fald ikke i tvivl: ”De andre acts er simpelthen bedre!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

