Danske Spil vil have mere forskning om spilafhængighed
Danske Spil udvider sit samarbejde med Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet og er en del af Dansk LudomaniKomité. Målet er mere forskning i spilafhængighed.

Ludomani er et relativt nyt forskningsfelt, såvel i udlandet som i Danmark. Og der er stadig ikke stor viden om, hvordan f.eks. spilleadfærd, ansvarlighedsværktøjer og forebyggende tiltag hænger sammen.
I dag etableres Dansk LudomaniKomité, som skal være med til at løse den udfordring. Det sker med økonomisk støtte fra Danske Spil og fire andre spiludbydere. Til sammen støtter selskaberne projektet med i alt 12 mio. kr. til forskning i ludomani over de kommende tre år.
Danske Spil arbejder i forvejen tæt sammen med Forskningsklinikken for Ludomani, som er initiativtager til komitéen, og har senest finansieret et forskningsstudie om effekten af tiltag inden for ansvarligt spil. Det er derfor naturligt, at Danske Spil er bidragsyder til Dansk LudomaniKomité.
”Vi er meget glade for at være en del af Dansk LudomaniKomité og støtte uafhængig forskning og bidrage til, at der kan etableres et fagligt stærkt, dansk forskningsmiljø med fokus på at modvirke ludomani,” siger Kate Jacquerot, der er juridisk direktør i Danske Spil med ansvar for ansvarligt spil.
De forskningsprojekter, som det nye initiativ vil støtte, handler primært om forebyggelse, behandling og indsamling af viden, herunder rettet mod børn og unge.
Hos Danske Spil udvikler man hele tiden nye tiltag til at forebygge, opfange og reagere over for tegn på spilafhængighed og forbedrer eksisterende tiltag baseret på faglig viden og data om spillemønstre. Danske Spils Spilscanner, som også er udviklet sammen med Forskningsklinikken, opfanger eventuelle usunde spillemønstre hos kunderne, så man kan reagere på det.
”Det er helt essentielt, at vi får ny og bedre viden om, hvordan vi bedst forebygger og tager hånd om spilafhængighed, så vi kan udvikle de rigtige ansvarlighedstiltag, hvor især beskyttelse af unge er et vigtigt fokusområde. Vi har tidligere haft stor gavn af Forskningsklinikkens arbejde, blandt andet har vi forbedret og udviklet nye ansvarlighedstiltag baseret på konklusioner fra sidste års studie, som Thomas Marcussen og hans team står bag, og som blev finansieret af Danske Spil. Og vi ved, at vores mange tiltag virker, for vi har markant reduceret den gruppe af kunder, vi er mest bekymrede for,” siger Kate Jacquerot.
Initiativtager til Dansk LudomaniKomité er Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet. Her er Thomas Marcussen daglig leder, og han vil desuden være en fast del af komitéens bestyrelse. Han ser frem til at komme i gang med arbejdet.
”Det er vigtigt og glædeligt, at Danske Spil, som vi i forvejen har et godt samarbejde med, vil bidrage til at finansiere ludomaniforskning på højt niveau i Danmark. Det er ambitionen, at dette er kimen til etableringen af et fagligt solidt forskningsmiljø, som i årene frem kan levere viden til hjælp for de spilafhængige og for at undgå, at flere kommer derud, hvor spil ikke længere blot er underholdning,” siger Thomas Marcussen.
De første møder i komitéen finder sted i år, og man forventer, at de første forskningsprojekter vil kunne sættes i gang allerede i 2023.
Om Dansk LudomaniKomité
Formålet med Dansk LudomaniKomité er at skabe et stærkt og sundt forskningsmiljø med fokus på ludomani. De faglige kompetencer i bestyrelsen skal udstikke rammerne for en uvildig bedømmelseskomité, der skal vurdere og udvælge indkomne forskningsansøgninger for at sikre armslængde til donatorerne og værne om forskningsprojekternes uvildighed.
Dansk Ludomanikomité er blevet til med støtte fra fem spiludbydere med licens hos Spillemyndigheden; Danske Spil, Kindred Group, CEGO A/S, Mr Green og Betsson Group.
I alt bidrager spilleselskaberne med 12 mio. kr. årligt over de kommende tre år. Midlerne skal finansiere forskningsprojekter inden for ludomani og tildeles af en uvildig bevillingskomité, som består af forskere. Spilleselskaberne følger arbejdet i en følgegruppe.
Der ydes støtte til uafhængig forskning, og bidragsyderne har ikke indflydelse på, hvilke projekter, der modtager bevillinger.
Både Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitet er repræsenteret i Dansk LudomaniKomités bestyrelse ved erfarne forskere og eksperter med kendskab til feltet.
Find mere information om Danske Spils indsats for sunde spillevaner og mod spilafhængighed her: Danske Spils rapport om samfundsansvar 2022.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Aarhusiansk Lotto-vinder opfylder drengedrømmen: Bruger pengene på at købe båd4.6.2023 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Aarhus vidste præcis, hvad (mange af) pengene skulle gå til, da han vandt 1.000.000 i Lotto. Han har købt en båd, som han har drømt om det meste af sit liv. ”Jeg føler mig som Fætter Højben,” siger han.
Vandt en million: Så skal hustruen ud at flyve for første gang31.5.2023 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynsk pensionist vinder 1.000.000 kroner i Lotto og inviterer konen ud at flyve for første gang i hendes liv - og både børn og børnebørn skal selvfølgelig også med på turen.
Tjek din Lotto kupon i dag: Stadig masser af uafhentede ’trøstepræmier’ á 100.000 kroner30.5.2023 10:19:39 CEST | Pressemeddelelse
Ved en ekstra-trækning lørdag uddelte Danske Spil 20.000.000 kroner til 200 tilfældige danske Lotto spillere, som således hver har vundet 100.000 kroner. Der er stadig mange af dem, der ikke har meldt sig – er du en af dem?
For ung til at gå på pension og for nordjysk til at bruge pengene - Lotto millionær tager tænkepause efter milliongevinst27.5.2023 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand i 30’erne fra Nordjylland har ganske længe haft en million kroner stående på sin bankkonto. Hans Lotto kupon blev udtrukket som vinder af millionærgarantien på årets sidste dag i 2022 – men millionen står stadig og hygger sig på netbanken.
Glad vinder af 100.000 skrabekroner: ”Folk ville tænke, jeg var sindssyg sådan at løbe nøgen rundt og juble på græsplænen – så det lod jeg være med…”24.5.2023 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Sydsjælland vidste ikke helt, hvordan hun skulle fejre det på en passende måde, da hun vandt 100.000 kroner på et Quick skrabelod.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum