Danske Spil tror på Oscar-sejr til Druk
16.3.2021 09:06:39 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

I går blev det afsløret, at Thomas Vinterbergs danske biografhit "Druk" er blevet nomineret til en Oscar i kategorien ’Bedste internationale film’.
Ikke siden 2011 har en dansk film vundet en Oscar i denne kategori, men sejrschancen er stor i denne omgang. Det mener Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen.
- Vi ser ’Druk’ som en relativ stor favorit til at vinde i denne kategori, slår han fast.
Oddssætteren har helt konkret odds 1,30 på, at ’Druk’ vinder en Oscar. Oddset på andenfavoritten ’Quo Vadis, Aida?’ er 4,50.
- Vi har ’Druk’ som favorit, fordi filmen allerede har høstet international hæder. Senest var den jo også var nomineret til en Golden Globe, hvor den dog måtte se sig slået til filmen ’Minari’, siger Mathias Reimer Larsen.
Netop ’Minari’ er vigtig i Mathias Reimer Larsens vurdering af ’Druks’ vinderchancer den 26. april af en ganske simpel grund.
- ’Minari’ er slet ikke med i denne kategori ved Oscar-uddelingen, så den kan ikke vinde. Den er nomineret i ’Bedste film’ i stedet, og når en så skarp konkurrent er ude af billedet, så ser det godt ud. Derudover er ’Druk’ bare en virkelig god film. Vi skal altså huske, at man ikke skal længere tilbage end til december for at se, hvordan ’Druk’ bare ryddede bordet med fire priser ved European Film Awards, som jo er Europas svar på Oscars, lyder det.
Det var Susanne Biers ’Hævnen’, der vandt den seneste danske Oscar i denne kategori tilbage i 2011. Dengang hed kategorien ’Bedste udenlandske, ikke-engelsksprogede film’. Selv om tematikken og tonen i ’Druk’ er en lidt anden end i ’Hævnen’, så tror oddssætteren fra Danske Spil, at Thomas Vinterbergs film kan vække noget i komitéen.
- Filmen har jo en tankevækkende vinkel, som både er sørgelig og tragisk. Derudover formår filmen også at jonglere med en masse humoristiske træk, som gør den enormt nem at forholde sig til. Emnet druk, som jo egentlig er et meget dansk og europæisk begreb, kan måske gøre, at Oscar-komitéen vil forbigå den som vinder, men jeg tvivler altså, siger Mathias Reimer Larsen og understreger en anden årsag til filmens gode muligheder.
- Mads Mikkelsen. Han trækker bare hele filmen op. Hans performance kan være den x-faktor, der gør, at den går hen og vinder.
Instruktør Thomas Vinterberg blev nomineret i kategorien ’Bedste instruktør'. Det er første gang nogensinde, at en dansker er nomineret i den kategori.
I netop denne kategori spår Danske Spil dog, at Vinterberg får hård konkurrence om sejren. Her har spiludbyderen instruktøren af filmen ’Nomadland’, Chloé Zhao,som klar favorit til odds 1,13. Oddset på Vinterberg er 12,00.
Se alle Danske Spils Oscar-odds lige her: https://danskespil.dk/oddset/sports/competition/11710/international-the-oscars/matches
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Danskerne tror på Oscar til dansk dokumentar15.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk dokumentarfilm er med helt fremme i opløbet til en Oscar, og ifølge Danske Spils kunder tager den statuetten.
Danske Spil efterlyser vinder af 10 millioner kroner15.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte en heldig dansker plet på alle syv vindertal – et held i spil, der udløser en førstepræmie på 10 millioner kroner. Se her, hvor kuponen er købt. Måske er det din?
Danske Spil: ”Kun et mirakel kan redde dem!”13.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt én deltager har grund til at frygte, at næste afsnit af X Factor bliver det sidste. Danske Spils oddssætter er i hvert fald ikke i tvivl: ”De andre acts er simpelthen bedre!”
Danske Spil leverer solidt årsregnskab med 1,8 mia. kr. til udlodningsmidlerne13.3.2026 08:56:03 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils årsregnskab for 2025 viser det højeste resultat efter skat i koncernens historie og et bidrag til udlodningsmidlerne på 1,8 mia. kr. til gavn for gode formål. Samtidig har Danske Spil udviklet forretningen i et marked præget af både hårdere og international konkurrence samt ændrede forbrugsvaner.
San fra Brønderslev havde lige fået ny bil – så ringede Danske Spil med 200.000 kroner: ”Jeg troede, det var svindel”12.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
San Chan fra Brønderslev var glad for sin helt nye bil, da han meget uventet vandt den store gevinst i den gratis Klub Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

