Danske Spil skifter ud på to direktørposter
11.11.2021 13:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der er vagtskifte i koncernledelsen hos Danske Spil.
Medio februar 2022 rykker Karsten Fogh Holanng fra posten som IT-direktør i Danske Spil A/S til direktørposten i Danske Licens Spil, der blandt andet har ansvaret for Danske Spils sports- og kasinospil.
Nikolas Lyhne-Knudsen, der er administrerende direktør i Danske Spil, siger om valget:
- Karsten har indgående kendskab til forretningen og vores samarbejdspartnere, og han har leveret flotte resultater som IT-direktør i Danske Spil. Nu glæder jeg mig over, at vi i endnu højere grad kan trække på Karstens store kommercielle og ledelsesmæssige erfaring i rollen som direktør for Danske Licens Spil.
Karsten Fogh Holanng har været IT-direktør i Danske Spil i godt fem år og har kommerciel og IT-mæssig ledelseserfaring også fra bl.a. NNIT og Telia.
- Jeg er stolt over at blive betroet opgaven, og jeg ser frem til at påtage mig ansvaret for videreudviklingen af brands og produkter som f.eks. Oddset, Tips og Casino, der er en del af hverdagen for rigtig mange danskere, siger Karsten Fogh Holanng.
Han overtager stillingen efter Niels Erik Folmann, der efter knap ni år som øverste chef for Danske Licens Spil har sagt ja til at blive kommerciel direktør i Tivoli.
Nikolas Lyhne-Knudsen takker Niels Erik Folmann for indsatsen i Danske Spil.
- Niels er sammen med hele sit stærke hold blandt andet lykkedes med at fastholde vores markedslederposition og balancere vores tilgang til ansvarlighed med stærke, økonomiske resultater. Det skylder vi Niels stor tak for, og jeg ønsker Niels al mulig held og lykke i det nye job, siger Nikolas Lyhne-Knudsen.
Forud for direktørstillingen i Danske Licens Spil har Niels Erik Folmann været markedschef fra 1994-1998, da Danske Spil hed Dansk Tipstjeneste. Så det er i alt 13 år i virksomheden, han snart lægger bag sig.
- Danske Spil har været en umådelig stor del af mit liv, og jeg tager utroligt meget med mig videre. Danske Spil repræsenterer det bedste inden for sektoren på alle parametre og står for mig som et enestående eksempel på, hvor meget man kan skabe med stærke værdier, kreativitet og kompetencer, siger Niels Erik Folmann.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
