Danske Spil ramt af Christian Eriksen-feber
Danske Spil har åbnet for et hav af spil på VM på Oddset, og især Christian Eriksen står til at blive hovedperson på mange Oddset-kuponer under fodbold-VM i november og december. Ifølge oddsætterne hos Danske Spil så er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt Christian Eriksen bliver afgørende for Danmark ved fodbold-VM, det handler mere om, HVOR vigtig han bliver – og det er der altså rig lejlighed for at gætte med på. Oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, sætter ord på hvorfor.
Christian Eriksens form
“Kong Christian! Man troede ikke, man skulle sige det, men han har aldrig været bedre. En fantastisk sæsonstart i en af verdens største klubber, samt to fantastiske præstationer for landsholdet i forpremieren frem mod VM. Et drømmehug mod Kroatien og en dominerende optræden mod verdensmestrene fra Frankrig. Vi har lov til at drømme stort i lille Danmark, for vi har en af Europas bedste kreatører lige pt,” lyder roserne fra Mathias Reimer Larsen.
Kurs mod Argentina
Selv om Christian Eriksens præstationer har fået VM-feberen til så småt at boble hos Danske Spil, så vokser træerne dog ikke ind i himlen hos eksperterne: De regner ikke med, at VM-titlen går vores vej.
”Som vi ved med fodbold, så kan en enkelt spiller sjældent vinde fodboldkampe eller mesterskaber. Det er en holdindsats, og selvom vores vej mod VM-trofæet måske ikke er den værste, så bliver det stadig ualmindelig svært. Hvis det går, som vi forudser, så står vi til en 1/8-finale mod Argentina. Den kamp, tror vi, vil være relativt lige. Men det er noget med, at de også har i hvert fald en enkelt spiller, som er på Eriksens niveau eller over,” lyder det med en vis underdrivelse i stemmen fra oddssætteren.
Eriksen med både assist og mål
Selv om Danske Spil er glade for Eriksen, så er både Andreas Cornelius, Kasper Dolberg og Andreas Skov Olsen blandt kandidaterne til at blive dansk VM-topscorer.
”Vi tror, Christian Eriksen laver 1-2 mål i turneringen, og samtidig forventer vi også mellem 1-2 assists fra den fynske fod – og så er han dansk topscorer. Og han ER med afstand Danmarks vigtigste spiller. Det så vi senest mod Frankrig: Han kan med en enkelt pasning ændre fodboldkampe, når han svinger taktstokken i vores offensive spil. Han er kreatøren, som skal bane vejen for vores mål, og om det så bliver med sidste, næstsidste eller tredjesidste fod på bolden, det må tiden vise,” siger Mathias Reimer Larsen.
Holdets rolle
”Kigger man på Eriksens rolle på det danske hold i forhold til f.eks. Mbappé og Ronaldo, jamen, så spiller de to sidstnævnte på hold med et væld af andre verdensstjerner. Men Frankrig og Portugal er stadig ekstremt afhængige af netop de to spillere, mens Danmark så sent som ved seneste slutrunde i sommeren 2021 viste, at selvom Eriksen er meget vigtig for vores landshold, så kan man komme langt med stenhårdt arbejde og et fantastisk sammenhold,” siger han.
Eriksen-succes kan blive lukrativ for danskerne
”For os oddssættere er VM jo ligesom juleaften en måned i træk, og i år får vi juleaften i seks uger! Det er et kæmpe højdepunkt, ikke blot for os, men for hele Danske Spil, og vi glæder os helt vildt. Om vi håber, Eriksen scorer flere mål end forventet? Selvfølgelig gør vi det! Vi håber ekstremt meget på dansk succes ved VM. Det er dog værd at huske på, at det er oddssætterens job at levere en god og sjov spiloplevelse for vores kunder, men hvis Danmark går hele vejen og vinder VM med Kong som topscorer, så kan det blive en rigtig lukrativ affære for danskerne. For det er ikke kun os oddssættere, der har store forventninger til dette danske landshold: Det har hele Danmark også! Og det kan man se, når danskerne spiller på Danmark på Oddset,” slutter Mathias Reimer Larsen.
Næste gang ”Kong Christian” og landsholdet kan opleves i kamp, er til VM, som starter d. 20. november. Danmarks første kamp ved den turnering spilles d. 22. november.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Helt uforståeligt: 750 millioner i puljen i Eurojackpot23.4.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver ikke større: Førstepræmiepuljen i Eurojackpot har nået sin maksimale størrelse, så der i aften er hele 750 millioner kroner til en enlig vinderkupon – det kan godt være svært at forstå.
To nye jyske millionærer i weekenden - trippeljackpot i næste uge22.4.2024 09:50:33 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften blev to jyder med ét millionærer takket være Lotto: En fra Sydjylland og en fra Nordjylland – men i den forgangne uge var der ingen vindere af førstepræmierne i hverken Lotto, Vikinglotto eller Eurojackpot, så i næste uge er der ekstra store gevinster på spil.
Fejrede milliongevinst med tilbuds-hotdogs på grillen20.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare fordi man har vundet en million kroner i Lotto, kan man jo stadig godt sætte pris på et godt tilbud. Det viste en heldig nordjyde, da han skulle fejre, at han havde vundet en skattefri million i Lotto.
729 millioner kroner i puljen i aften – det sagde de største vindere19.4.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan drømme om at vinde de enorme gevinster i Eurojackpot. Men otte danskere kan gøre mere end det. De kan snakke med om, hvordan det rent faktisk er at vinde et trecifret millionbeløb. Læs herunder, hvad nogle af de største vindere sagde dengang.
Claus fra Holstebro vinder i Klasselotteriet og holder rigtigt bryllup - så kan brudens far få sin store drøm opfyldt17.4.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Loft til kip og et stort kirkebryllup, så brudens far kan få opfyldt en gammel drøm: Claus Madsen fra Holstebro ved godt, hvordan han skal bruge de penge, han for nyligt vandt i Klasselotteriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum