Danske Spil levner ikke Flugt mange chancer i Oscar-ræs – men danskerne er uenige
23.3.2022 08:40:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Danskerne tror og håber på, at det bliver en dansker, der får en af de eftertragtede guldstatuetter med hjem i flyet, når den prominente uddeling af Oscar er løbet af stablen natten til mandag.
Den danske dokumentarfilm ”Flugt” er nomineret i tre kategorier, mens kortfilmen "On My Mind" og fotograf Dan Laustsen ("Nightmare Alley") også repræsenterer de rød/hvide farver med nomineringer i henholdsvis Bedste kortfilm og Bedste fotografering.
”Der er allerede nu rigtig mange danskere, der har spillet på de danske chancer. Mange tror på både "Flugt", "On My Mind" og Dan Laustsen med bedste fotografering i "Nightmare Alley". Vi kan se, at 65% af alle danskernes spil på Oscar er spillet på danske sejre, og det viser, at danskerne tror på, at de danske bidrag kan gå hele vejen,” siger Mathias Reimer Larsen, der er odssætter hos Danske Spil.
Danske Spil tvivler på dansk sejr…
Danskerne er altså ikke i tvivl om chancerne for dansk Oscar-succes. Hos eksperterne hos Danske Spil er stemningen dog en smule mere negativ.
”Tilbage i februar, da nomineringerne til "Flugt" flød i stride strømme, så kunne vi og resten af Danmark ikke få armene ned af bare begejstring. Men her halvanden måned senere er realiteterne desværre lidt anderledes. Vi er netop gået gennem en spændende "awards season", og pilen har desværre ikke peget "Flugt"s vej. Andre film har overhalet den, og det er nu reelt set kun i dokumentar-kategorien, at vi hos Danske Spil tilskriver "Flugt" en nogenlunde chance,” forklarer Mathias Reimer Larsen.
… men dansk sejr giver høje odds
De lavere forventninger hos Danske Spil betyder på den anden side, at der er relativt høje odds på danske sejre. Så for de danskere, der mener, at dansk film vil feje al modstand af banen, er der mulighed for at få pengene mange gange igen.
Hvis fx "Flugt" vinder Bedste Internationale film giver det indskuddet 8,50 gange igen. Vinder filmen Bedste animationsfilm, giver Danske Spil odds 12,00 og en sejr i Bedste dokumentar giver pengene 3,40 gange igen. Skulle Flugt tage alle tre statuetter, gives pengene 150 gange igen.
Hvis On My Mind vinder Bedste kortfilm, gives indskuddet 9,00 gange igen, og der er odds 30,00 på, at Dan Laustsen får prisen for Bedste fotografering.
Oscar og dansk film
Dansk film har stolte traditioner i verdens største award show, og har hentet adskillige statuetter hjem siden showets fødsel i 1929, heriblandt fire for Bedste internationale film, nemlig Gabriel Axels ”Babettes gæstebud” (1988), Bille Augusts ”Pelle Erobreren” (1989), ”Hævnen” af Susanne Bier (2011) og senest sidste års ”Druk” af Thomas Vinterberg.
Fire gange tidligere har en dansk film været nomineret til Bedste dokumentarfilm, senest Joshua Oppenheimer for 2014´s ”The act of killing”, men i denne kategori har danskerne aldrig vundet.
På kortfilmsiden kan danskerne åbenbart noget særligt, og har været nomineret til Bedste kortfilm 13 gange og vundet fire statuetter. Her har Anders Thomas Jensen været nomineret tre gange og vundet en enkelt for ”Valgaften” (1999).
Oscar 2022 afholdes kl. 02.00 dansk tid natten til mandag d. 28. marts, og kan ses på TV2.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
Danske Spil om X Factor: ”Kan ryge ud mod alle odds”27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil har kigget nærmere på kundernes indskud på Oddset og er kommet frem til en lidt anderledes forudsigelse om årets X Factor.
Vinder million i Lotto og får endelig drengedrømmen opfyldt26.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Bilglad mand fra Vejle får endelig lejlighed til at købe den bil, han har drømt om det meste af livet.
Danske Spil: ‘Umuligt at stave til regering uden M’23.3.2026 15:03:45 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Danske Spil er Moderaterne det eneste parti, der er med i samtlige de mest sandsynlige regerings-sammensætninger. “Folket har talt! Lars Løkke Rasmussen ligner mere og mere en mand, man ikke kan komme udenom.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

