Danske Spil A/S

Danske Spil leverer historisk højt samfundsmæssigt overskud i 2016

Del
Det samfundsmæssige overskud hos Danske Spil blev i 2016 på 2.762 mio. kr. Det er 103 mio. kr. mere end i 2015 og det højeste samfundsmæssige overskud nogensinde i koncernens historie.

På trods af den skærpede konkurrence på spillemarkedet i Danmark har Danske Spil formået at finde et solidt ståsted og levere gode spilleoplevelser til de mere end en million danskere, der hver uge lader sig underholde af et af virksomhedens mange spil. Det kan ses i årsregnskabet, og igen i år kan Danske Spil vise et særdeles solidt overskud.

Danske Spil koncernens resultat efter skat blev i regnskabsåret 2016 1.733 mio. kr., hvilket er 118 mio. kr. mere end i 2015 og årets BSI (bruttospilleindtægt = omsætning minus præmier) blev 4.900 mio. kr., hvilket er 199 mio. kr. mere end i samme periode sidste år.

- Danske Spil koncernen fremlægger regnskabet med glæde og stolthed. Vi afleverer et historisk stort overskud tilbage til samfundet, og dermed opfylder vi i den grad det formål, vi blev stiftet for i 1949. For andet år i træk viser Danske Lotteri Spil vækst – i 2016 med 4,9 pct. Dermed har de bevist, at kurven for alvor er knækket på lotterispillene, og det er lykkedes at genfinde danskernes lyst til at spille Eurojackpot og Onsdags Lotto. Det er vigtigt for os, da det er overskuddet fra Danske Lotteri Spil, der går til udlodningsmidlerne, og derved støtter op om Danmarks sports- og foreningsliv, siger administrerende direktør H. C. Madsen.

I den liberaliserede del af Danske Spil har årets mange internationale sportsbegivenheder vist sig i både spiludbuddet og omsætningen. Det har, sammen med store fornyelser og nye spil i kasinodelen af Danske Licens Spil, givet en vækst i BSI på 4 pct. på de liberaliserede spil.

-Med både OL og EM i fodbold har 2016 været et stort sportsår, og det forpligter, når ens forretning bl.a. lever af at tilbyde spil på sport. Danske Licens Spil tog den udfordring op, og EM blev derfor den slutrunde med flest forskellige sportspil i Danske Licens Spils historie, siger H. C. Madsen og fortsætter:

-Samtidig er Danske Licens Spils arbejde med kasinospil blevet stærkere og bedre, og det lykkedes at få hele 70 nye spil ud til vores kunder i løbet af 2016. Det er vigtigt, hvis vi gerne vil fastholde og tiltrække kunder, der har lyst til at spille sjove og underholdende kasinospil, at vi også tilbyder nye oplevelser, og det har vi virkelig gjort i 2016.

Danske Licens Spils indkøb af fantasispilfirmaet Swush.com i 2015 har desuden vist sig som en stor succes, og Swush.com har haft både BSI-rekord og deltagerrekord på deres spil i 2016. Mere end 200.000 spillere satte deres eget EM-fodboldhold i Swush.com-spillet Holdet.dk, som er det største antal spillere i virksomhedens historie.

CEGO, som Danske Spil købte 60 pct. af i 2014, har også haft vækst i 2016. Desuden har spiludviklerne i CEGO leveret flere af de nye spil, som Danske Licens Spil har implementeret på sine kasinosider. Så samspillet mellem CEGO og Danske Spil er blevet endnu stærkere i 2016.

Danske Spil er i 2016 stadig danskernes foretrukne spilleselskab, og den status vil virksomheden styrke i 2017 med nye it-systemer og platforme samt større fokus på den gode kundeoplevelse.

-En del af vores mål i 2020-strategien er at give markedets bedste kundeoplevelse. Det kræver, at vi hele tiden opruster på både it og brugeroplevelser, og det er vi klar til at gøre endnu bedre i 2017, siger H. C. Madsen.    

For yderligere kommentarer

Administrerende direktør i Danske Spil, H. C. Madsen, gennem pressechef Marie Grabow Westergaard, tlf.: 30 85 17 34, mail: mgwe@danskespil.dk

Fakta om udlodningsmidlerne i 2016

Danske Lotteri Spils overskud steg fra 1.265 mio. kr. i 2015 til 1.351 mio. kr. i 2016. Men på grund af en ændring i årsregnskabsreglerne, skal Danske Spil i første omgang tilbagebeholde 209 mio. kr. af overskuddet.

Danske Spil ender med at aflevere hele overskuddet fra Danske Lotteri Spil på 1.351 mio.kr. til udlodningsmidlerne over tid. Finansministeriet giver her og nu de 209 mio. kr. til udlodningsmidlerne og Danske Spil overfører så de 209 mio. kr. fra Danske Lotteri Spils overskud til Finansministeriet over de kommende år.

Loven kræver, vi gør det på den måde, og det gode er, at det øgede overskud under alle omstændigheder kommer udlodningsmodtagerne til gode.

Links

Information om Danske Spil A/S

Danske Spil A/S
Danske Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby

Pressetelefonen: 30 85 17 85https://danskespil.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye