Danske Spil efterlyser fortsat ejeren af 759 millioner kroner

Hvis nogen går rundt med en krøllet lotterikupon i baglommen på sommerbuksen, er det tid til at få den glattet ud og tjekket efter hos en forhandler eller online. Danske Spil fortæller nemlig, at man stadig mangler at høre fra vinderen af danmarkshistoriens største gevinst – hele 759.318.630 kroner.
”Vi har stadig ikke hørt fra den meget heldige person, som vandt den historiske førstepræmie fredag aften. Her i Danske Spil har vi stadig ikke fået armene ned, og vi vil meget gerne tale med vinderen. Herfra skal lyde en opfordring til, at man får tjekket sine kuponer og kontakter os, hvis man er den heldige indehaver af kuponen med vindertallene,” siger Line Bruun, der er kommunikationschef i Danske Spil.
En heldig vinder kan registre sig på danskespil.dk/vinder, hvorefter personen vil blive kontaktet af en specialuddannet Danske Spil-medarbejder. Det er også muligt at kontakte Danske Spils kundecenter på telefon 3672 8080 alle dage mellem 9-22.
”Vi glæder os utrolig meget til at ønske vinderen tillykke, og vil sørge for at tage godt hånd om den enormt heldige person. Som noget af det første tilbyder vi vinderen millionærrådgivning om den nye, særlige livssituation og de muligheder, den kæmpe gevinst skaber. En vinder hos Danske Spil kan altid vælge at være anonym i offentligheden, og det er netop et af de mange emner, millionærrådgiveren vil hjælpe vedkommende med,” slutter Line Bruun.
Historisk førstepræmie
Det er første gang nogensinde, at der er blevet vundet så stor en præmie i Danmark. Den hidtidige rekord tilhørte indtil i fredags Helsingør, hvor en heldig dansker i 2015 vandt 315 mio. kr. Den rekord er altså nu blevet slået godt og grundigt af en endnu ukendt person.
Den vindende – og uhørt værdifulde - kupon blev købt i Meny Blåvand. Derfor en stor opfordring til, at alle, og især folk fra det vestjyske, tjekker deres lommer en ekstra gang og undersøger, om det kunne være netop dem, der er blevet danmarkshistoriens største vinder.
Vindertal fredag uge 29:
1, 11, 17, 19, 33
Stjernetal fredag uge 29:
3, 7
De største gevinster i danmarkshistorien
- 759.318.630 kroner, Eurojackpot, 2022, Blåvand
- 315.009.958 kroner, Eurojackpot, 2015, Helsingør
- 310.785.127 kroner, Eurojackpot, 2021, Roskilde
- 210.688.619 kroner, Eurojackpot, 2018, Kalundborg
- 206.913.776 kroner, Vikinglotto, 2020, Helsingør
- 148.183.435 kroner, Eurojackpot, 2017, Hjørring
- 140.358.416 kroner, Vikinglotto, 2016, Vejle.
Om Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks. puljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Holmgren-triumf udløser 1,1 millioner kroner til Danske Spils Oddset-kunder5.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Oddset-kunder vandt stort, da August Holmgren torsdag spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon. Sejren udløser nemlig en samlet gevinst på hele 1,1 millioner kroner. Og vinder Holmgren igen, når han i dag møder verdens nummer 11, kan det blive dyrt for Danske Spil med en forventet udbetaling på op mod 4 millioner kroner.
Danskerne kan vinde millioner hvis Vingegaard vinder gult igen4.7.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Oddsene siger én ting – hjertet noget andet. For selv om konkurrenten Tadej Pogacar er favorit på papiret, tror danskerne massivt på Vingegaard – og det kan give dem millioner i lommerne.
Millionær på Klasselotteriet: Vil købe båd og trække sig tilbage før tid2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtsjælland, som har vundet over en million i Klasselotteriet, ved godt hvad pengene skal gå til: En stor motorbåd og en tidligere pension, så han kan genopleve barndommens magiske sejl-togter.
Danske Spil efterlyser Bilka-millionær30.6.2025 09:59:04 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere kom en hel del rigere ud af weekenden, end de gik ind i den. Takket være millioner af kroner fra Lotto og Eurojackpot.
Millionær på Lotto købte straks dyr latte-maskine, men: ”Vi er tilbage på Nescafe!”28.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke altid, at dyrere er bedre. Det er en af de ting, som Medlem nummer 4689 af Danske Spils Millionærklub har opdaget, efter at han blev millionær med Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum