Danske Spil ansætter ny IT-direktør
14.12.2021 12:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danske Spil har fundet afløseren for IT-direktør Karsten Fogh Holanng, der rykker over til Danske Licens Spil for at blive administrerende direktør.
Valget er faldet på 54-årige Mikkel Müller, der som CIO/underdirektør i DR i de seneste ni år har været ansvarlig for IT, radio/tv-teknologi og alle DRs digitale produkter.
Før det har Mikkel Müller været afdelingschef for Teknologisk Service og senere udviklingsafdelingen i DR, og inden da har han arbejdet en årrække i FLSmidth A/S, blandt andet som General Manager for Global IT Operations.
Danske Spils administrerende direktør, Nikolas Lyhne-Knudsen, siger om den kommende IT-direktør:
- Mikkel har dyb erfaring med digital transformation og har i DR været ansvarlig for at udvikle digitale produkter med høj kvalitet, der skiller sig ud i markedet og bruges af rigtige mange danskere hver dag.
- Samtidig står Mikkel for ordentlighed, tydelig og nærværende ledelse og for at skabe resultater sammen med motiverede og tilfredse medarbejdere. Det flugter perfekt med værdierne i Danske Spil, og jeg ser meget frem til samarbejdet, fortsætter Nikolas Lyhne-Knudsen.
Mikkel Müller tiltræder som IT-direktør i Danske Spil den 21. februar og siger om den nye udfordring:
- Jeg glæder mig til de mange spændende opgaver og udfordringer i udviklingen af Danske Spils IT-fundament i et mere og mere digitaliseret marked. Danske Spil har en stærk position og et dygtigt hold, som jeg ser frem til at blive en del af. Og jeg ser frem til at bruge min erfaring med IT og digitale produkter som streamingtjenester, apps og spil i en ny sammenhæng.
- Derudover synes jeg, at Danske Spils forretningsmodel i krydsfeltet mellem et stærkt konkurrencepræget og kommercielt marked, en vigtig samfundsopgave, og fokus på ansvarlighed og ordentlighed matcher min profil og mine ambitioner godt, fortsætter Mikkel Müller.
Pressekontakt:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
Danske Spil tror stadig på Holger Rune6.10.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holger Runes comeback mod verdenstoppen fortsætter i nat. Og eksperterne fra Danske Spil har stor tiltro til den danske tennisstjerne: Holger Rune er stærkere end i sidste uge, lyder vurderingen.
750 millioner i puljen: Sådan siger de tidligere vindere af astronomisk beløb6.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at vinde flere hundrede millioner kroner i Eurojackpot? Vi har spurgt nogle af de tidligere vindere om, hvordan det føltes, da de med et blev mangemillionærer på gevinster fra Danske Spils lotterier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

