Mellemfolkeligt Samvirke

Danske skoler flokkes til udviklingslandene

Del
Flere skoler skifter kunst og katedraler i Firenze ud med anspændte destinationer som Uganda og Palæstina.


Danske gymnasier, højskoler og efterskoler søger i højere grad viden om udfordringer i verdens fattigste lande – og vil i højere grad hellere møde menneskerettighedsaktivister end museumsfolk.

”Vi oplever helt tydeligt, at skolerne i langt højere grad søger at blive klogere på verdenen omkring dem. Efterspørgslen på kurser med internationale problemstillinger stiger – og det samme gør antallet af studieture til udviklingslande, som vi står bag. Det er ikke længere nok for nogle skoler at kigge på kunst i Firenze – de vil ud og møde verdens fattigste og blive kloge på globale problemstillinger,” siger Helle Skovmose


Hun er ansvarlig for projektet ”VerdensKlasse” i Mellemfolkeligt Samvirke. Et projekt, der bl.a. er etableret på baggrund af stigende efterspørgsel fra skoler om globale forhold. ”VerdensKlasse” arrangerer bl.a. studieture til atypiske destinationer (som fx. Palæstina, Ghana, Zambia) og underviser i globale forhold.


I 2016 afholdt Mellemfolkeligt Samvirke kurser for ca. 750 danske elever – et tal, der i 2018 sandsynligvis vil blive næsten fordoblet. Og samtidig har Mellemfolkeligt Samvirke i dag samarbejde med 6 skoler herhjemme ift. at planlægge studieture til udviklingslande. 2012 var der kun samarbejde med en enkelt.
Det er studieture, hvor skolerne eksempelvis møder menneskerettighedsaktivister i Myanmar eller unge aktivister i Kenya og lærer om de problematikker, som de arbejder med.


”Vi synes det er en fantastisk udvikling. Unge i dag vil ikke blot passivt iagttage verden, men vil sætte sig ind i, hvordan deres liv og handlinger har forbindelse med resten af verden– og at de kan spille en aktiv rolle i at skabe positive forandringer verden over,” siger Helle Skovmose.


Sideløbende har Mellemfolkeligt Samvirke oplevet en markant stigning i antallet af unge, der rejser ud og arbejder frivilligt i udviklingslande. Siden 2012 er tallet fordoblet – og i 2017 valgte 1.332 unge at rejse ud som frivillige. Det højeste antal nogensinde. De rejser bl.a. til lande som Nepal, Tanzania og Vietnam, hvor de fx underviser på skoler eller børnehjem.

Læs mere på www.verdensklasse.dk

Kontakter

Helle Skovmose, projektleder, VerdensKlasse, tlf. 2851 1712 eller hsk@ms.dk


Ulrik Norup Jørgensen, pressechef, tlf. 2825 7976

Billeder

Information om Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N

7731 0000https://www.ms.dk/

Mellemfolkeligt Samvirke fremmer mellemfolkelig forståelse og solidaritet for gennem et samarbejde over nationale og kulturelle grænser at bidrage til en bæredygtig global udvikling og en retfærdig fordeling af jordens rigdomme.

 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye