Danske særregler suger luften ud af emhættemarkedet
Et nyt bygningsreglement stiller krav, som udelukker en stor del af emhætterne fra det danske marked – vel at mærke emhætter, der udgør en stor del af de produkter, som boligejerne efterspørger.
Derfor har TEKNIQ Arbejdsgiverne og hovedparten af landets typehusproducenter nu bedt Bolig og Planstyrelsen rette op på problemerne.
”Det gør vi, fordi de nye dokumentationsregler i bygningsreglementet efter vores opfattelse er i strid med regeringens ønske om at reducere de administrative byrder i den nationale lovgivning. Samtidig hindrer reglerne i praksis salg og installation af produkter i Danmark, som ellers frit kan sælges og installeres i resten af EU’s indre marked,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Emhættemodellerne er fuldt ud lovlige i resten af EU og er både CE- og EU-energimærkede. Men nye bestemmelser i Bygningsreglement kræver, at emhætter på det danske marked skal have minimum 75 procents ”emopfangsevne”. Det er imidlertid et nyt dansk begreb opfundet af styrelsen, og ”emopfangsevne” findes ikke i de standarder, som Bygningsreglementet henviser til.
”I praksis betyder det, at man ikke kan bruge standarderne som målestok for emopfangsevnen, og producenterne skal derfor bekoste ny og særlig dokumentation for at være lovlige i Danmark. Det er de færreste producenter, som vælger at bekoste særlig dokumentation til det danske marked, da tilsvarende krav hverken gælder i de øvrige EU-lande eller i Norge. Det betyder, at danske installatører og typehusfirmaer ofte ikke kan levere den vare, kunderne ønsker,” siger Simon O. Rasmussen.
”Den øjeblikkelige situation skaber stor frustration og usikkerhed blandt aktører, rådgivere og bygherrer. Og efter vores mening kan man sagtens fjerne den danske særregel, uden det forringer indeklimaet i boligerne,” vurderer Simon O. Rasmussen.
TEKNIQ Arbejdsgivernes henvendelse til myndighederne sker i samarbejde med virksomheder som Eurodan Huse, Huscompagniet, Milton Huse, Lind & Risør, Proline VVS og Hybel.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Hvor meget CO2 har du sparet klimaet for i dag?17.4.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ladestandere, varmepumper og vindmøller. Faglærte i det tekniske erhvervsliv sparer klimaet for tonsvis af CO2, viser beregninger. Det er vigtigt, at flere får øjnene op for den værdi og faglige stolthed af hensyn til vores fælles fremtid, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Stærkt arbejdsmarked med færre ledige og få konkurser12.4.2024 10:38:09 CEST | Pressemeddelelse
Både antallet af ledige og konkurser falder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. TEKNIQ Arbejdsgiverne genkender udviklingen fra det tekniske erhvervsliv og opfordrer til at holde fokus på nødvendige tiltag for at sikre nok kvalificerede medarbejdere i fremtiden.
APRILSNAR! Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aprilsnar! TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Pengene skal komme fra nystiftet fond.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Søgetal i sneglefart rammer vores grønne fremtid15.3.2024 09:46:49 CET | Pressemeddelelse
Søgetallet til erhvervsuddannelserne er steget med blot 0,5 procent til 19,9, viser nye tal. Det er for små skridt til at reelt matche behovet til fremtidens opgaver i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum