Danske Regioners formand: Samfundskontrakten trænger til et eftersyn

Sundhedsvæsenet i Danmark er på mange måder en af det danske velfærdssamfunds store succeshistorier.
Hospitalerne behandler årligt 330.000 flere patienter, end de gjorde for 10 år siden. Kvaliteten af behandlingen er løftet markant, og markant flere overlever livstruende sygdomsforløb.
Men i kølvandet på de store fremskridt, er der opstået nogle ubalancer i velfærdssamfundet. Det siger Danske Regioners formand Anders Kühnau i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.
- Der er skabt sprækker i den samfundskontrakt, vi har indgået med hinanden. Sprækker, som kun vil vokse sig større i de kommende år, hvis ikke vi genfinder balancerne. Jeg ser især tre store ubalancer, som kan underminere den samfundskontrakt, vores velfærd er bygget på, siger Anders Kühnau.
Tre store udfordringer truer samfundets balance
De tre udfordringer er for det første manglen på kvalificeret arbejdskraft nok til at levere den velfærd, vi ønsker og har behov for, og for det andet, at borgernes forventninger og krav til sundhedsvæsenet helt naturligt vokser – og overstiger de ressourcer, vi har til rådighed.
- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er massiv og kan ikke løses uden, at vi gør noget radikalt anderledes. Fremtiden stiller krav om mere sundhed for pengene gennem innovation, ny teknologi og digitalisering. Men også til prioritering og forventningsafstemning, siger Anders Kühnau.
Sidst men ikke mindst peger Anders Kühnau på ulighed i sundhed – og ulige adgang til sundhedsydelser – som et problem, der udfordrer vores samfundskontrakt.
- Med en skæv lægedækning står vi i det paradoks, at dér, hvor behovet er størst, har vi også den dårligste adgang til sundhedsydelser. Det truer balancen i samfundskontrakten. Samtidig ser vi et voksende antal private sundhedsforsikringer. Det giver adgang til at springe frem i køen. Foran dem, der troede, at deres skattebetaling var nok til at sikre dem hurtig behandling, siger Anders Kühnau.
Vilde problemer kræver stærkt samarbejde
Danske Regioners formand bakker op om den strukturkommission, som regeringen har nedsat for at kigge på hele sundhedsområdet, på tværs af stat, regioner, kommuner og praksisområdet.
- Vi tager også gerne diskussionen om regionernes berettigelse. Men vi må også bare sige, at der ikke er noget særligt regionalt – eller dansk – ved udfordringerne med arbejdskraft, demografi og sygdomsbilleder, siger Anders Kühnau med henvisning til bl.a. det statslige sundhedsvæsen i England, som er et tydeligt eksempel på de problemstillinger, som har ramt hele den vestlige verden.
Tværtimod mener Anders Kühnau, at den regionale model netop rummer nogle af de elementer, der er helt afgørende for at løse fremtidens udfordringer.
- Alle de vilde problemer, der udfordrer vores samfundskontrakt, har dét til fælles, at de kræver, at vi kan se på tværs, sikre sammenhæng og samle aktører om at nå vores fælles mål. Det ligger i vores regionale DNA at samarbejde – det er sådan, man så klogt konstruerede os i sin tid, siger Anders Kühnau.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen6.6.2025 12:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.
Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter4.6.2025 07:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst
Danske Regioner: Økonomiaftale giver stort løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:43:07 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2026 er på plads. Aftalen giver regionerne et driftsløft på 2,3 mia. kr. Med løftet kan regionerne fortsætte udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft ved udgangen af det kommende år.
Regionerne har stort efterslæb på vedligehold af hospitalsbygninger og udstyr27.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterslæbet på vedligehold af medicinsk udstyr, teknologi og hospitalsbygninger vokser hvert eneste år. Der er brug for at regeringen lægger et højt anlægsniveau ind i regionernes økonomiaftale for 2026.
Voksende udgifter til hospitalsmedicin kan trække tæppet væk under sundhedsvæsenet26.5.2025 12:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til hospitalsmedicin er på to år vokset med 900 mio. kr. Danske Regioner foreslår regeringen en model for risikodeling, der kan holde hånden under det regionale sundhedsvæsen, når udgifterne til hospitalsmedicin stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum