Danske Regioner og DI: Ny fond og partnerskab skal revolutionere sundhedsvæsnet

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau og adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen foreslår at etablere en offentlig-privat fond, der over ti år skal finansiere en transformation af sundhedsvæsnet. (Fotos af Peter Fallesen, DI, er til fri afbenyttelse)
Både Danske Regioner og Dansk Industri er positive over for sundhedsreformen, som et samlet Folketing vedtog den 20. maj. Men de to organisationer er også enige om, at reformen ikke er nok til i de kommende år at løse sundhedsvæsnets enorme udfordringer især med et stærkt stigende antal ældre borgere, flere borgere med kroniske sygdomme og færre ansatte til at tage sig af dem.
Derfor foreslår parterne nu en stor offentlig-privat fond, som skal transformere sundhedssektoren. Ny teknologi og tættere samarbejde mellem det offentlige og private bliver centrale elementer.
- Arbejdskraftudfordringen i Danmark er åbenlys. Og sundhedsvæsenet er bestemt ikke nogen undtagelse. Derfor er der behov for et markant gearskifte i udviklingen af nye teknologiske og digitale løsninger, for at vi også om fem til ti år kan tilbyde behandling af høj kvalitet som i dag – dog med brug af færre hænder. Vi skal have flere spillere på banen for at finde på de bedste løsninger, og derfor mener vi, at en teknologifond med et offentligt-privat samarbejde er den helt rigtige løsning, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).
”Fonden for et sundere Danmark” er arbejdstitlen på fonden, som er tænkt som et uafhængigt organ med en ledelse, der selv kan drive udviklingsprojekter uden politisk indblanding. Fonden skal drive udvikling, implementering og skalering af løsninger med fokus på den store udfordring i sundhedsvæsnet omkring mangel på arbejdskraft. Drift eller lokale løsninger på enkelte sygehuse får ikke støtte – kun nye løsninger, som er med til at transformere måden, som sundhedsvæsenet arbejder på og som kan rulles ud i hele landet. Etablering af fonden vil kræve en initial statslig investering. Men det er tanken at private investorer som erhvervsdrivende fonde og institutionelle investorer også skal lægge penge i fonden.
- Fonden skal gentænke sundhedsvæsnet. Via teknologi og samarbejde med sundhedsvæsnet og private virksomheder kan fonden drive en række udviklingsprojekter, der gentænker hele sundhedsvæsnet til gavn for patienter og ansatte. I fonden kan vi stå sammen om at løse en af Danmarks største samfundsudfordringer på en ubureaukratisk måde, siger adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
Fonden kræver politisk opbakning. Og det er parternes håb, at det første skridt mod etableringen allerede vil indgå i de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner. For problemerne med flere ældre og flere kronikere, samt færre hænder, vil presse sundhedsvæsnet mere og mere. Eksempelvis vil der frem mod 2030 bliver 160.000 flere borgere over 80 år, men stadig færre i den arbejdsdygtige alder.
- Vi og politikerne på Christiansborg er nødt til at se i øjnene, at Danmark står med en udfordring, der bare vokser og vokser. Manglen på arbejdskraft vil blive større over de næste ti år. Vi er nødt til at tænke innovativt for at løse udfordringerne, for vi kan ikke automatisk trylle os til en anden demografisk sammensætning. Teknologifonden skal være en væsentlig del af den radikale omstilling, som er nødvendig for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau.
For at få penge fra fonden skal ’arbejdskraftbesparelse’ være et blandt flere hovedkriterier. Men det er afgørende, at de arbejdskraftbesparende teknologier bliver redskaber i en større og fælles vision for fremtidens sundhedsvæsen.
- Vi behov for kloge investeringer her og nu. Pengene skal gå til anderledes og radikale løsninger, der udvikler og effektiviserer sundhedsvæsnet hurtigt og langt ud i fremtiden - vi kan ikke blive ved med at gøre mere af det samme. Derfor er ’Fonden for et sundere Danmark’ nødvendig, siger Lars Sandahl Sørensen.
Resten af verden står i lignende problemer som det danske sundhedsvæsen. Med forslaget fra Danske Regioner og DI kan Danmark blive foregangsland på fremtidens sundhedsløsninger til gavn for patienter, sundhedspersonale og den danske life science og sundhedsindustri, mener de to organisationer.
Følg os på:
Kontakter
Pressekoordinator hos DI Lars Bøgeskov, 2236 3138
Pressechef i Danske Regioner Marie Tromborg, 2292 3859
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
EU’s erhvervsministre i DI: Biosolutions skal kunne spire og gro i Europa18.7.2025 10:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.
DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring17.7.2025 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.
DI: Ny EU-budgetramme rammer helt rigtigt med stor konkurrenceevnefond – men med en bitter eftersmag16.7.2025 17:50:26 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum