Danske Regioner hædrer den gode patientoplevelse med ny pris
16.11.2022 12:50:46 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Sammenhæng i behandling, forståelig kommunikation og imødekommende personale. I sundhedsvæsenet arbejdes der hver dag dedikeret med tiltag, som skal bidrage til, at højne den gode patientoplevelse.
Danske Regioner lancerer derfor en ny pris, som hylder initiativer, der understøtter og forbedrer borgernes møde med sundhedsvæsenet.
Et relevant initiativ kan være alt fra en teknologi, en organiseringsform eller et løft til den patientrettede kommunikation. Det er dog afgørende, at initiativet kommer patienterne til gavn.
Foruden at skabe værdi for patienterne bedømmes de indstillede initiativer også ud fra, om de er nyskabende, taget i brug, værdifulde for personalet og kan udbredes til andre steder i sundhedsvæsenet.
Indstil allerede nu
Alle, der kender et regionalt initiativ, der har til formål at højne patientoplevelsen har fra i dag mulighed for at indstille det til ”Prisen for Årets Patientoplevelse”. Det er muligt at indstille frem til den 9. januar 2023. Herefter bedømmer et dommerpanel bestående af blandt andet patientrepræsentanter og patientorganisationer de indsendte initiativer og udvælger en vinder af prisen.
Indtil initiativ til Årets Patientoplevelse 2023 (online formular)
Vinderen kåres på Regionernes Politiske Topmøde den 30. marts 2023. Vinderen modtager et diplom og 10.000 kr. i rejsegodtgørelse til at præsentere initiativet andre steder i sundhedsvæsenet. Der bliver desuden udarbejdet en film om vinderinitiativet, som vises på topmødet. Filmen kan frit anvendes af vinderinitiativets egen organisation.
Læs mere om Prisen for Årets Patientoplevelse
Prisen for Årets patientoplevelse (regioner.dk)
Nøgleord
Kontakter
Julie Hornstrup ØstergaardDigital redaktørKommunikation
Tlf:2434 8583jhs@regioner.dkPressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
Svend Særkjær bliver ny administrerende direktør for Danske Regioner20.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tiltræder sin nye stilling 1. maj 2026.
Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen18.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Over 10.000 svar i en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, viser, at tre ud af fire er tilfredse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
