Danske produktionsvirksomheder skal udnytte potentialet i opsamling af data

Intelligente produktionssystemer er meget omkostningskrævende at igangsætte. Derfor findes der også kun få reelle intelligente produktionssystemer i Danmark. Teknologisk Institut vil i en ny resultatkontrakt – der går under navnet INTELLISYS – vise danske små- og mellemstore produktionsvirksomheder, hvor og hvordan intelligente og datadrevne produktionssystemer kan udnytte virksomhedens egne data til at gøre virksomheden mere effektiv og konkurrencedygtig bl.a. ved hjælp af kunstig intelligens.
- Der har igennem en årrække været fokus på at skabe og opsamle data, hvilket har resulteret i, at mange danske virksomheder ligger inde med uanede mængder af data gemt i deres arkiver. Og det er på trods af, at det stadig er de færreste, der lykkes med at anvende disse data, siger Rasmus Hasle, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.
Undersøgelsen, Hver anden virksomhed udnytter egne data, fra Teknologisk Institut, viste i 2018, at der er fortsat en bred gruppe af danske virksomheder, der går glip af de fordele, som avanceret brug af data kan bidrage til. Virksomhederne mangler bl.a. viden om de potentielle fordele udnyttelsen af egne data kan give virksomheden. Kun tre procent af virksomhederne i undersøgelsen kunne karakteriseres som avancerede databrugere.
- Der er derfor et behov for at kunne anvende og skabe værdifulde data blandt de danske produktionsvirksomheder – og på den måde muliggøre intelligente datadrevne produktionssystemer, fastslår han.
Produktionsvirksomheder skal opkvalificeres
Resultatkontrakten fokuserer på at gøre leverandører i stand til at kunne levere relevante teknologikomponenter og systemer – primært til danske SMV’er – samtidig med at produktionsvirksomhederne opkvalificeres gennem kurser, workshops og fx anvendelse af banebrydende intelligent teknologi.
For at implementere og anvende intelligente produktionssystemer hos danske virksomheder kræver det, at der arbejdes med en række teknologier, som f.eks. kunstig intelligens (AI), Additive Manufacturing (AM) og digitale tvillinger. Men muligheden for at bruge de forskellige teknologier sammen og den aktuelle prissætning gør, at rentabiliteten for langt størstedelen af de danske virksomheder forsvinder.
Praktiske eksperimenter skal udføres i demonstrations- og testlab
INTELLISYS tager derfor udgangspunkt i fire fokusområder, som tilsammen er helt centrale for intelligent datadreven produktion:
1) Digitale tvillinger,
2) Intelligent proceskontrol og dynamisk kvalitetskontrol,
3) Asset management og monitorering
4) digitale forretningsmodeller og datadrevne services.
- Inden for de fire fokusområder vil der blive udviklet nye teknologiske serviceydelser, siger Rasmus Hasle.
- Helt konkret vil vi opbygge et I4.0 demonstrations- og testlab, der skal gøre det muligt at lave praktiske eksperimenter og konkrete teknologitests med fokus på reel anvendelse i industrien.
Tilsammen skal det sikre et bredt kompetenceløft i den danske produktionsindustri, afslutter han.
Resultatkontraktens primære målgruppe er systemintegratorer og teknologileverandører, som mangler specifikke kompetencer til at kunne levere højteknologiske produkter og services til SMV’erne.
Resultatkonktakten INTELLISYS er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Nøgleord
Kontakter
Faglig leder Rasmus Hasle, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1864, mail: raha@teknologisk.dk
Billeder

Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
Varmepumper er billigst til grøn industriel varme13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og University of Oxford viser, at industrielle varmepumper kan reducere varmeomkostningerne i industrien med op til 75 procent sammenlignet med brintbaserede kedler – og i de fleste scenarier er de også økonomisk fordelagtige overfor biomasse- og gasløsninger.
Nyt robot-rykind: Millionløft skal give danske virksomheder muskler med intelligent teknologi11.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut sætter gang i omfattende satsning, hvor generativ AI og avancerede robotløsninger skal gøre virksomheder og robotindustrien mere fleksibel, konkurrencedygtig og klar til morgendagens udfordringer.
Ultraforarbejdede fødevarer: Eksperter efterlyser fokus på ernæring frem for proces7.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference på Teknologisk Institut: Bekymringer er reelle, men NOVA-klassifikation om ultraforarbejdede fødevarer peger i forkert retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
