Sampension

Danske og udenlandske investorer kræver handling på klimaområdet

Del
Sampension er medunderskriver på en kraftig opfordring til de forestående topmøder G20 og klimatopmødet i Polen om godt 14 dage

Mere end 350 internationale investorer, heriblandt Sampension og en række øvrige danske investorer, sender nu en utvetydig, fælles opfordring til verdens regeringsledere om at sætte handling bag de fine hensigter om at løse klimaudfordringerne.
Investorernes opfordring er samlet af en række internationale investororganisationer fra hele verden og indeholder tre indsatsområder til verdens regeringschefer:
1. Sørg for at opfylde de vedtagne mål i Paris-aftalen
2. Sæt mere fart i den private sektors investeringer i grøn omstilling
3. Forpligt jer til at forbedre virksomhedernes klimarelaterede rapportering
Det haster, lyder det i opfordringen, og verdens ledere bærer et stort ansvar for at skabe rammer og regler, der sikrer, at fremtidens investeringer i højere grad gavner klimaet.
Opfordringer bliver i første omgang sendt til G20 topmødet 30. november i Buenos Aires i Argentina, og vil senere blive præsenteret på klimatopmødet, COP24, 3. december i Katowice i Polen.
”Klima spiller en stor rolle i Sampensions arbejde med ansvarlige investeringer. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling, og vi ønsker størst mulig gennemsigtighed, så vi opnår de bedste muligheder for at identificere de mest attraktive investeringer. Derfor står vi også som medunderskriver på opfordringen,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Læs opfordringen i sin helhed på 2018 Global Investor Statement to Governments on Climate Change: http://theinvestoragenda.org/wp-content/uploads/2018/10/GISGCC-FINAL-post-GCAS-with-signatories_-update-5-Oct.pdf

Kontakter

Billeder

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye