Danske Medier hilser ny regering velkommen med appel om fortsat at styrke frie medier

Som regeringen skriver, så spiller frie medier en afgørende rolle i samfundet, især i krisetider som nu, hvor demokratiske frihedsværdier og det frie ord er under pres fra flere sider. Uafhængige medier er en vital del af vores demokratiske infrastruktur, for medier danner rammen om vores demokratiske samtale og binder danskerne sammen på tværs af geografiske og kulturelle forskelle. Det kan vi ikke overlade til techgiganterne i en tid, hvor det frie og faktabaserede ord er vigtigere end nogensinde.

Den private mediebranche har den seneste tid skulle forholde sig til besparelser og afskedigelser, alt imens branchen står overfor en omfattende digital transformation, konkurrence fra statsejede medier, stigende produktionspriser og techgiganter, der spiser sig ind på en voksende del af annonceindtægterne gennem unfair konkurrence. Her er især de mindre og lokale medier påvirket af de mange udfordringer. I den forbindelse har Danske Medier i efteråret arbejdet på at informere relevante beslutningstagere om branchens centrale dagsordner og mærkesager.

Det er derfor afgørende, at regeringen vil styrke et bredt og mangfoldigt medieudbud i hele Danmark fremover. Det understreger Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier:

”Vi skal fremme udvikling i branchen, så vi i fremtiden har stærke og frie medier i hele landet, der kvalificerer danskernes oplysning og vores fælles demokratiske samtale. Derfor må regeringen skabe stabile rammer for medierne, der står overfor en usikker fremtid, hvor små og lokale medier står særligt udsat. Vi har som demokratisk samfund ikke råd til, at medierne bliver en politisk kastebold."

Løfte om styrkede lokal- og regionalmedier skal stå ved magt

Derfor bør regeringen i starten af det nye år prioritere en omlægning af mediestøtten, udtaler Mads Brandstrup:

"Det er først og fremmest vigtigt, at regeringen går i gang med at gennemføre medieaftalen. I den forbindelse er det positivt, at Venstre og Moderaterne som en del af regeringen indtræder i medieforliget. Det sikrer et bredt flertal bag aftalen, som vil skabe ro om rammerne for at drive medier i Danmark. Det er afgørende, at ønsker om ændringer i medieforliget ikke står i vejen for at gennemføre den lovede omlægning af mediestøtten, så en større andel af støtten tildeles lokale og regionale medier.”

Den adm. direktør uddyber:

”Vi vil endnu engang understrege nødvendigheden af, at omlægningen af mediestøtten skal ske, så kriterierne bliver objektive og gennemsigtige. Dette var ikke tilfældet med den tidligere regerings fremsatte lovforslag. Men der findes løsninger, så vi kan nå de gode politiske hensigter med objektive kriterier. Vi appellerer samtidig til at implementere ugeavispuljen som en del af finanslovsaftalen for 2023, hvis den nye regering vil modarbejde en lukning af ugeavistitler rundt om i landet.”

Mads Brandstrup understreger, at der også er punkter fra medieaftalen, der vil nyde godt af at blive genbesøgt:

”Vi mener, at regeringen bør se med nye øjne på nogle væsentlige punkter i medieaftalen. Det gælder særligt punktet om arbejdsmarkedsklausuler, som er en stor tidsel, man med fordel kan få luget ud. Vi vil også minde den kommende kulturminister om, at medieansvarsudvalgets arbejde sker i respekt for en fri, uafhængig presse. Det er afgørende, at de vejledende regler for god presseskik forbliver et udtryk for mediebranchens selvregulering.”

Danske Medier fremhæver derudover følgende punkter, som organisationen ser frem til at gå i dialog med beslutningstagerne om på vegne af de private medier:

• Fastholdelse af de lokale mediers distributionsmuligheder i alle egne af landet. Derfor må der ligeledes indledes forhandlinger om en modernisering af postloven, der skal sikre markedet mod unfair konkurrence fra statslige aktører.
  
• Styrke Danmarks position som foregangsland og regulere techgiganterne, så deres magt og markedsposition betinges af ansvar og åbenhed indenfor de demokratiske spilleregler, samt sikre at danske medier har et stærkt udgangspunkt for forhandling med techgiganter om brugen af deres indhold.
  
• Public service-medierne varetager en væsentlig opgave i det danske samfund, men det er afgørende, at statsejede medier ikke udnytter deres position i en urimelig konkurrence med private medier. Der må derfor sikres mere klare grænser for public service-mediernes virke.
  
• Vi må styrke de unges digitale adfærd og dannelse på sociale medier. En stor del af de unges sociale liv foregår på sociale medier, og det er også her, de i høj grad tilgår nyheder.
  
• For at styrke mediepluralismen og sikre lige vilkår for danske medier, skal alle online medieudgivelser med publicistisk indhold, som fx digitale ugeblade og magasiner og podcasts, være omfattet af nulmoms.
  
• Bidrage aktivt til det sagkyndige udvalg, som nedsættes med henblik på at lempe offentlighedsloven, så vi som samfund får større indblik og gennemsigtighed i offentlige beslutningsgange.