Danske mærkesager vinder genklang under kvindekamp i New York
23.3.2019 15:50:56 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Fredag d. 22. marts afsluttede FN’s Kvindekommission (Commission on the Status on Women) sin samling. Årets samling bød på interessante, velbesøgte og omdiskuterede events om bl.a. seksualundervisning, dagtilbud, fædreorlov samt om NGO’er og kvindelige menneskerettighedsforkæmperes råderum. Kvindekommissionen tiltrak traditionen tro en imponerende stor og velkvalificeret dansk delegation af civilsamfundsorganisationer, ungdomsdelegater, folketingsmedlemmer og embedsmænd, som alle repræsenterer Danmark og er med til at fremme danske mærkesager og udbrede danske erfaringer med at fremme kvinders ligestilling.
Ministeren understreger at Danmark har en vigtig rolle i at fremme ligestilling i verden:
”I en tid hvor kvinders ligestilling og ret til at bestemme over egen krop er under voldsomt pres mange steder i verden, styrker Danmark indsatsen for ligestilling og kæmper for at få andre til at gøre det samme.”
Det globale pres på kvinders rettigheder gjorde det vanskeligt at komme til enighed om nye emner. Alligevel lykkedes det ved hjælp af et stærkt EU-samarbejde at gøre små fremskridt i den sluterklæring, som FNs medlemslande vedtog på samlingen.
Sluterklæringens tema var sociale sikringsordninger og bæredygtig infrastruktur som middel til at fremme kvinders ligestilling. Med sluterklæringen bekræftede FNs medlemslande, at der stadig er brug at fremme kvinders ligestilling og at medlemsstaterne bl.a. kan fremme det ved at udvikle dagtilbud til børn, orlovsordninger til både mødre og fædre, hjælp og støtte til voldsudsatte kvinder og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Ministerens budskab om at sætte blod og kvinders menstruation på dagsordenen – fik betydning for anbefalingerne og afspejlet i sluterklæring, som understreger, at stater bør sikre, at der er sanitære faciliteter til menstruationshygiejne i både hjem, skoler og andre offentlige steder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
