Danske madoplevelser skal tiltrække flere tyske turister
17.2.2020 06:17:38 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det er ikke kun de stolte kokke og køkkenchefer, der kan tillade sig at juble, når Michelin-guiden senere i dag uddeler sine stjerne og hæder. Også de lokale turismeaktører kan begynde at finde smilene frem.
Hver tredje udenlandske turist har nemlig madoplevelser, gastronomi og det at spise ude som en af sine væsentligste grunde til at vælge Danmark som feriested. Og for at tiltrække endnu flere af disse mad- og gastroturister til Danmark og styrke efterspørgslen efter danske fødevarer, lancerer VisitDenmark nu en kampagne om dansk mad af høj kvalitet.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Den store danske madkunst, vi oplever de her år, er med til at skabe en tilsvarende stor forretning i restaurations- og turismeerhvervene. Vi ser i hvert fald, at en stigende andel af turisterne kommer til Danmark for at prøve de madoplevelser, vi har at tilbyde. Og det er jo ikke længere bare et storbyfænomen, men også noget, som kroerne, gårdbutikkerne og fødevareproducenterne ude i landet kan mærke. På den måde er dansk madkunst med til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark.”
I ni videoer kommer der derfor fokus på forskellig dansk natur, råvarer og på de personer, der producerer dem. Kampagnen viser bl.a. vin fra Vestsjælland, østers fra Vadehavet, det sønderjyske kagebord og øl fra de københavnske brokvarterer. Der kommer også senere videoer med lokale råvarer på Læsø, gårdbutikker og råvarer fra østjyske køkkenhaver.
”Vi styrker Danmarks image over for de internationale turister ved at tage dem med ud i landet og vise dem noget af det bedste, Danmark kan præstere, både når det gælder mad, steder og stemninger. Med unikke historier om lokale råvarer, maden, danskerne og destinationernes særkender skaber vi en bred fortælling om Danmark som madland, som for mange vil være en ekstra god grund til at vælge Danmark som ferieland”, siger adm. direktør Jan Olsen fra VisitDenmark.
Kampagnen er især målrettet Tyskland, som er Danmarks største marked, når det gælder fødevarer, og det er også her fra de fleste udenlandske turister i Danmark kommer fra. Fremstødet bliver gennemført i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Food Nation, DI Fødevarer, FOOD og VisitDenmark.
FAKTA: Hver tredje turist er mad- og gastroturist
- Næsten hver tredje udenlandske turist i Danmark kan karakteriseres som en mad- og gastroturist ud fra VisitDenmarks seneste undersøgelse af Internationale mad- og gastroturister i Danmark.
- En mad- og gastroturist er karakteriseret ved at madoplevelser, gastronomi og det at spise ude har høj eller afgørende betydning for, at de vælger at holde ferie i Danmark.
- Mad- og gastroturister er attraktive turister for Danmark. De har et højere forbrug end den gennemsnitlige udenlandske turist, flere af dem vil gerne hertil igen, og de er godt tilfredse med deres ferie i Danmark.
Yderligere oplysninger
- Presserådgiver i Erhvervsministeriet, Ditte Vibe Petersen, divipe@em.dk / tlf. 91337097.
- Kommunikationschef i VisitDenmark, Anders Rosbo, tlf. 41107031.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkBilleder
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
