Danske lufthavne står sammen om at sikre tryghed og lige tilgængelighed for personer med usynlige handicap
28.9.2020 10:05:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Medarbejderne i Aarhus, Aalborg, Billund, Bornholm, Esbjerg og Midtjyllands lufthavn har over de seneste måneder alle været gennem et undervisningsforløb, der også tidligere har været gennemført i Københavns Lufthavn. Forløbet gør medarbejderne bedre i stand til at møde passagerer, der lever med forskellige typer af usynlige handicap og skjulte diagnoser. I undervisningsforløbet er den internationalt anerkendte solsikkesnor blevet introduceret for medarbejderne.
Solsikkesnoren lanceres samlet på tværs af branchen
Dermed er medarbejderne i alle de større danske lufthavne fra 1. oktober klar til at byde solsikkesnoren og dens bærere velkommen – og dermed skabe rammen for en tryg rejseoplevelse. I undervisningsmaterialet, der består af seks film, hører lufthavnsmedarbejderne om oplevelser, dilemmaer og behov på turen gennem lufthavnen fra personer, der selv lever med hhv. autisme, ADHD, angst, ordblindhed, hjerneskade, talehandicap, synshandicap, hørehandicap, depression, demenssygdomme, mv.
Solsikkesnoren bæres af dem, der ønsker at sende et tydeligt signal til de medarbejdere, de møder i lufthavnsmiljøet: ”Jeg har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, og derfor kan jeg have brug for mere hjælp, ekstra tid eller tålmodighed.”
Internationalt symbol, der spreder sig på tværs af brancher
Solsikkesnoren er et internationalt symbol og sikrer bl.a., at man som rejsende ikke føler, at man skal forklare sig eller behøver udtrykke, hvis et særligt behov for forståelse, tid eller tålmodighed opstår. For medarbejderne er snoren et redskab, der sikrer, at man afsætter den nødvendige tid til at give den rette hjælp til dem, der ikke nødvendigvis ser ud til at have et behov. I Storbritannien blev snoren først lanceret i Londons Gatwick Airport i 2016. Siden har den spredt sig til øvrige britiske lufthavne og er nu også meget udbredt i mange andre brancher.
Solsikkesnoren giver en ekstra dimension i servicen i Billund Lufthavn
Billund Lufthavn stræber altid efter, at det skal være en god oplevelse at besøge lufthavnen – fra sofa til flysæde og hjem igen. Det gælder for alle rejsende. Så snart passagererne parkerer i parkeringshuset, skal de føle sig velkommen og hjulpet, hvis de har brug for hjælp. Ditte Bank Thorsager, Head of Passenger Experience Billund Lufthavn, byder derfor introduktionen af solsikkesnoren velkommen i danske lufthavne, da det bliver muligt af favne bredere med servicen:
”Snoren er en kæmpe succes i Storbritannien, og det forventer vi også, at den bliver i Billund Lufthavn. Det skal være nemt at bede om hjælp, og det skal være nemt at få hjælpen. Vi sætter service øverst på dagsordenen, men det centrale i at introducere snoren er, at medarbejderne i hele lufthavnen får endnu bedre forudsætninger for at tilbyde præcis den service og hjælp, som passagererne har brug for. På den måde bliver vi en endnu bedre samarbejdspartner i mødet med personer med et usynligt handicap.”
Solsikkesnores kan introduceres bredt i andre virksomheder
Videnscenter om handicap er i øjeblikket ved at afsøge mulige samarbejdspartnere, der vil være med til at udbrede og udvikle solsikkesnoren og dertilhørende træningsmateriale. Målet er, at solsikkesnoren let kan lanceres af alle virksomheder, der måtte have interesse i at skabe lige tilgængelighed og gode kundeoplevelser for personer med usynlige handicap.
Kontaktoplysninger til Videnscenter om handicap: Dorte Nørregaard, centerchef: 40922764 / dn@handivid.dk
Kontakter
Ditte Bank ThorsagerHead of Passenger Experience
Tlf:30165883dbt@bll.dkMads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
