Danske lønmodtagere bærer væksten frem
4.12.2018 13:50:50 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Det Økonomiske Råd har netop fremlagt deres temperaturmåling af dansk økonomi 2018. Det står lysende klart, at de danske lønmodtageres fleksibilitet og løntilbageholdenhed er afgørende faktorer for den fortsatte vækst i Danmarks økonomi.
- Lønudviklingen i Danmark halter efter de lande, vi normalt sammenligner os med, og lønmodtagerne har været meget tilbageholdende i årene efter finanskrisen. Så det er på tide, at de nu også høster frugterne af den fremgang, de bærer en stor del af ansvaret for. Tallene fra Det Økonomiske Råd viser tydeligt, at der er plads til at fylde mere i lønposen uden at skade Danmarks konkurrenceevne, siger formand for HK, Kim Simonsen
Samtidig giver den nye rapport grund til at skrue ned for bekymringerne for mangel på arbejdskraft, tilføjer han:
- De nye tal lægger en dæmper på klagesange om mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsen i Danmark er skudt i vejret, men samtidig er arbejdsstyrken blevet større. Selv om der er tegn på stigende mangel på arbejdskraft indenfor byggeriet og industrien, er der fortsat ledig kapacitet, og vi er stadig meget langt fra, hvor vi var i 2008.
HK-formanden glæder sig også over, at Det Økonomiske Råd afviser at skære i serviceniveauet i den offentlige sektor.
- Det er rigtig fornuftigt, at Det Økonomiske Råd fraråder at skære i velfærden og i stedet vælger andre veje for at ruste dansk økonomi.
Kontakter
Kommunikationschef
Søren Gisselmann
Telefon: 24 600 605
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum