L&F

Danske landmænd deler 83 millioner kroner fra EU

Del

De 83 millioner kroner som EU har tildelt i krisestøtte til danske landmænd er et tiltrængt tilskud, der gavner konkurrenceevnen, mener Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

Russisk importforbud og faldende mælkepriser betyder at det lige nu er svært for mange danske landmænd at få produktionen af kød og mælk til at hænge sammen. Derfor er de 83 millioner danske kroner, som EU har tildelt de danske landmænd, et kærkomment tilskud.

Pengene, der kommer fra en ekstraordinær krisepakke til europæisk landbrug på 420 millioner euro, skal primært gå til de kriseramte mælkeproducenter, der det seneste år er blevet hårdt ramte af faldende afregningspriser for deres mælk. Det har miljøminister Eva Kjer Hansen netop meldt ud.

Det glæder formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Peder Philipp.

- Hver en krone har værdi når man er så økonomisk presset som mange mælkeproducenter er lige nu. Samtidig betyder pengene at vi står bedre rent konkurrencemæssigt i forhold til de øvrige europæiske mælkeproducenter, der i forvejen modtager økonomisk støtte, siger han.

Helt præcist bliver 63 millioner kroner fordelt mellem de aktive danske mælkeproducenter, mens de resterende 20 millioner bliver, efter forslag fra Landbrug & Fødevarer, fordelt mellem producenterne af kvæg, svin, får og geder, der får finansieret deres afgift til dyrevelfærdskontrol i 2016.

- På den måde får alle danske landmænd gavn af krisepuljen og dermed et tiltrængt tilskud til produktionen, siger Peder Philipp.

Den ekstraordinære krisepakke til europæisk landbrug blev vedtaget af EU-Kommissionen i oktober 2015. Formålet er at lette landmændene for de økonomiske konsekvenser af blandt andet Ruslands importforbud mod en lang række landbrugsprodukter fra EU og aftagende kinesisk efterspørgsel på mejeriprodukter, der betyder faldende mælkepriser.

Yderligere kommentarer fra Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, via pressekonsulent Mille Marie Christensen, 61702047, mic@lf.dk

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

L&F: Vi står klar til at levere, Løkke3.10.2017 13:05pressemeddelelse

Fødevareklyngen kan og vil levere et endnu større bidrag til Danmarks vækst og velfærd. Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, efter statsministerens åbningstale. - Vores erhverv er en massiv vækstmotor i hele Danmark. Uanset om det handler om at skabe arbejdspladser, eksport, udnytte muligheder inden for digitalisering, innovation eller bæredygtighed, så er fødevareklyngen en af regeringens vigtigste samarbejdspartnere. Og vi kan levere endnu mere, hvis vi får de optimale vilkår, siger hun. Fødevareklyngen beskæftiger 186.000 personer og eksporterer årigt for 156 milliarder kroner. Fødevareklyngens nettovalutaindtjening opgøres til 84 mia. kroner, som går til dansks forbrug og velfærd. - Made in Denmark er et kvalitetsstempel. Men det er også et kvalitetsstempel, som vi skal fremtidssikre, så fødevareerhvervets eksport også fremover kan sikre tusindvis af arbejdspladser på tværs af Danmark. Men det kræver, at regeringen fortsætter af reformsporet, fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum