Danske lærlinge i praktik ved verdens største forsvarsleverandør
25.4.2019 12:13:46 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Tre dygtige industriteknikere er på vej mod en enestående oplevelse, når de på et to-måneder langt praktikophold skal over hos verdens største forsvarsleverandør, som blandt andet leverer og producerer de 27 nye F-35 jagerfly til Danmark.
”En erhvervsuddannelse er en mulighedernes uddannelse, og her kan man i mindst lige så høj grad som andre uddannelser komme til udlandet – både i praktik og efterfølgende. Det vil vi gerne vise med dette praktikophold. Særligt fordi vi jo ved, at vi i den grad kommer til at mangle faglærte i fremtiden, og der er det altså vigtigt at vise mulighederne frem,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
Praktikopholdet er et samarbejde mellem Dansk Metal, Dansk Industri, virksomheden Multicut samt amerikanske Lockheed Martin.
"Danske faglærte er dygtige og har en meget høj ekspertise – også i forhold til udlandet. I hele verden arbejder faglærte fra danske industrivirksomheder med alt fra vindmøller, mejeriudstyr, varmepumper og mange andre produktionsmaskiner. Praktikopholdet her er en klar cadeau til fagligheden hos de tre dygtige lærlinge, vi sender afsted – og hos danske faglærte i det hele taget" siger Kim Graugaard, fungerende adm. dir. i Dansk Industri.
”Maskinbearbejdning skal være en attraktiv karrievej for unge mennesker at vælge. Her er Lockheed Martin blandt de bedste. Derfor er Multicut stolte over dette projekt”, fortæller Erling Dyrmose fra Multicut.
De tre er udvalgt blandt 20 indstillede kandidater. Det er et uvildigt dommerpanel bestående af undervisere fra tre erhvervsskoler, der har valgt de tre på baggrund af konkrete produkter og motiverede ansøgninger. Industriteknikerlærling hos DSB Vedligehold i Aarhus, Annelie Hersley, er en af de tre dygtige lærlinge, der skal afsted. Annelie har store forventninger:
”Jeg glæder mig enormt og kan slet ikke vente med at komme afsted. Det bliver fedt at se, hvilke maskiner de bruger, og hvordan de arbejder og får så stor en produktion til at spille. Jeg er sikker på, jeg kan lære en hel masse og kommer hjem med ny viden,” slutter industriteknikerlærling Annelie Hersley.
Fakta
Praktikopholdet
- Praktikopholdet er et samarbejde mellem Dansk Metal, Dansk Industri, virksomheden Multicut samt Lockheed Martin.
- Det er anden gang, at Dansk Metal og DI bidrager til, at lærlinge fra Danmark kommer på et ophold hos Lockheed Martin i Texas.
- De tre er udvalgt ud af 20 indstillede kandidater. Det er et uvildigt dommerpanel bestående af undervisere fra tre erhvervsskoler, der har valgt de tre på baggrund af konkrete produkter og motiverede ansøgninger.
- De tre udvalgte industriteknikerlærlinge skal afsted til Texas i maj og juni i år.
Lockheed Martin
- Verdens største forsvarsleverandør med hovedsæde i Fort Worth, Texas.
- Lockheed Martin er bl.a. producenter af de 27 F-35 jagerfly, der skal erstatte de gamle F-16 jagerfly.
- Lockheed Martin har omkring 100.000 ansatte i hele verden.
Lærlingene
| Annelie Hersley | Rasmus Frøland | Emil Jung Johansen |
|
|
|
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder
Links
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: CCS-udbud er et vigtigt skridt – nu skal tempoet holdes5.5.2026 11:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal ser positivt på, at Energistyrelsen nu har tildelt en kontrakt om fangst, transport og lagring af CO₂ til Aalborg Portland A/S.
Resultat som forventet: Ny højesteretsdom fastslår nedre grænse for erstatning for erhvervsevnetab28.4.2026 12:39:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag stadfæstet en dom om erstatning for tab af erhvervsevne ført af HK for et medlem. I fagforeningen Dansk Metal er dommens udfald som forventet. Nu afventer man, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forholder sig til sager, der eventuelt skal genoptages. Det er fortsat væsentligt at have fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden, mener man i Dansk Metal.
Drop jagten på arbejdsudbud – det er ikke det, der gør Danmark rigere27.4.2026 11:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal punkterer myten om reformer som motor i dansk økonomi og peger på, hvad der reelt skaber job og velstand.
Dansk Metal: Vi skal hive mere olie og gas op fra Nordsøen24.4.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle usikkerhed omkring Hormuzstrædet understreger behovet for dansk energiuafhængighed, mener man i fagforeningen Dansk Metal. Samtidig skal der skrues op for tempoet i den grønne omstilling for at sikre dansk økonomi og arbejdspladser.
Dansk økonomi kan modstå oliechok – men fremgangen bliver mindre15.4.2026 11:13:30 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten presser energipriserne op, men den danske økonomi er robust og kan stå i mod. Der vil fortsat være fremgang i beskæftigelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


