Danske haveejere er blevet dus med den vilde natur

Hvad vil der ske, hvis haveejere over hele landet beslutter sig for at give et stykke af deres have tilbage til den vilde natur? Lade den trimmede græsplæne gro og bringe vand og dødt ved ind på matriklen?  Det satte WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet sig for at finde ud af i foråret 2020.

Ved eksperimentets afslutning er tilbagemeldingerne fra de 64 udvalgte haveejere over hele landet, at de har observeret langt mere liv og summen uden for deres hoveddøren. De nye, små naboer er kommet i form af både græshopper, svirrefluer, biller, sommerfugle og bier.

"Der er ingen tvivl om, at deltagerne har givet særligt insekterne flere levesteder med eksperimentet. Mange beretter om et helt nyt lydtæppe i haven, fordi det lange græs er ideelt for blandt andet græshopper. Og så er deltagerne kommet på fornavn med planter, insekter og dyr, som de ellers aldrig havde lagt mærke til. Det i sig selv er en kæmpe gevinst," siger seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, Thor Hjarsen.

En undersøgelse fra EU sidste år viste, at 70 procent af danskerne ikke ved, hvad biodiversitet er. Derfor vækker det begejstring hos WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet, at projektet har medvirket til at sætte vild natur og biodiversiteten på dagsordenen hos de deltagende familier.

­­”Når naturen kommer tættere på og giver dig en masse storslåede oplevelser lige uden for vinduet, får du mere lyst til at passe på naturen. Den lyst er afgørende, hvis vi skal bremse den store nedgang, der er i vores unikke arter i Danmark,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.

At den vilde natur er stærkt presset fremgår tydeligt af den nyeste rødliste, som Aarhus Universitet står bag. Den viser, at 15 procent af de danske arter er i tilbagegang, og at arterne er blevet mere truede over de seneste 10 år, blandt andet fordi de mister deres oprindelige levesteder.

”Mange haveejere er måske af den overbevisning, at en mere vild have også er en knap så pæn have, men det er heldigvis ikke tilfældet. At kombinere en indsats for en bedre biodiversitet med interessen for at dyrke sin have er en oplagt mulighed for at gøre en personlig indsats for det store miljø,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet hæver ambitionsniveauet i 2021, så endnu flere kan være med, og indsatsen sikres bred folkelig forankring.

”2020 var en prøverunde, hvor vi skulle se, om vi kunne skabe forandringer med udgangspunkt i folks haver. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har overbevist os om, at det kan vi sagtens. Nu forfiner vi eksperimenterne og glæder os til at få hele Danmark med i foråret 2021,” siger havefaglig rådgiver Rie Birk Lauridsen fra Haveselskabet.

Hvis du er interesseret i næste rundet af 'Danmarks Vilde Haver', som løber af stablen i 2021, så hold øje med hjemmesiden danmarksvildehaver.dk, hvor du også har mulighed for at signe dig op til nyhedsbrevet, så du er opdateret på alt spændende, der skal ske i det nye år.

FAKTAARK:

Fakta om Danmarks Vilde Haver

• I foråret 2020 søgte WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet om deltagere til et eksperiment, der havde til formål at undersøge, hvordan ganske almindelige danskere kunne give den danske biodiversitet en hjælpende hånd.
• Flere end 1.500 danske haveejere meldte sig til projektet Danmarks Vilde Haver, og 64 haveejere fordelt over hele Danmark blev udvalgt. De fik udleveret ni vilde eksperimenter, som de kunne iværksætte i deres haver og notere, hvis de oplevede forandringer. Disse resultater og observationer har WWF og Haveselskabet modtaget og analyseret.
• Alle danskere kan hjælpe Danmarks trængte svampe, vilde planter, insekter og dyr ved at gøre deres have til et bedre levested. Læs mere på haveselskabet.dk og wwf.dk

VILDE EKSPERIMENTER I 60 HAVER – DET FORTÆLLER DELTAGERNE
De 60 deltagere fra Danmarks Vilde Haver 2020 har meldt tilbage på deres oplevelser med de vilde eksperimenter. Vi har sammenfattet deres erfaringer.

1)     Det handler om plads

Næsten alle deltagere oplever væsentlig mere liv i haven ved at lade græsplænen stå urørt/gå i blomst.  Vilde blomster er dukket op i græsplænen, som har tiltrukket et væld af insekter, som vilde bier og sommerfugle.

2)     Kopier nærmiljøet

De bedste resultater blev skabt ved at kopiere den vilde natur i nærmiljøet, da det øger sandsynligheden for at de vilde arter fra den anden side af hækken vandrer ind i haven.

3)     Vild natur tager tid

Den vigtigste lektie, som de fleste deltagere har måtte erfare, er, at vild natur tager tid. For at dødt ved skal have en effekt skal det have’ været dødt i lang tid – op til flere år - før insekterne flytter ind.

4)     Vand er altid godt

Etablering af vandhul eller grøft med vand i haver, hvor der ikke tidligere var vand, bragte i alle forsøg noget nyt liv med sig - omend det i nogle tilfælde kun har været myg.

5)     Ingen vild have uden død

Dødt ved bringer generelt lidt liv med sig. Et dødt træ udgør med tiden et helt økosystem i sig selv, hvor næringsstofferne i vedet kan gavne en større fødekæde.

6)     Vilde haver giver mening… Deltagerne fortæller om oplevelsen af stor glæde ved at skabe en have, der skal være et hjem for vilde dyr og planter. At yde omsorg for den vilde natur har givet haveejerne en ny form for mening med deres haver, som de før havde lidt dårlig samvittighed over ikke at få gjort noget ved.

7)     …og vækker sanserne En anden fællesnævner fra deltagerne er, at eksperimenterne har vækket en ny form for opmærksomhed omkring dyre- og plantelivet i haverne. De er kommet på fornavn med planter, insekter og dyr, som de ellers aldrig havde lagt mærke til.